Elefanten Bodil

Elefanten Bodil

Elefanten Bodil

Her på havnen har vi fået nyt medlem i vores kunstsamling – nemlig en elefant. Og den har vi opkaldt efter elefanten Bodil fra “Far til fire” filmene, selvom vores er rød og ikke blå som Lille Pers elefant.

Vores kunstinteresse blev vakt for nogle år siden på et påskebesøg hos min far i det nordjyske, hvor han foreslog, at vi skulle besøge nogle af de lokale udstillinger i forbindelse med påsken. Og med en lettere opgivende “ja, ja noget skal tiden jo gå med” agtigt attitude, drog vi på rundtur til de lokale påskeudstillinger i bl.a. Klim Kalkovn, Bådhuset i Slettestrand, Bratskov og Klitrosen.

Det sjove er så, at vi rent faktisk er endt med at blive ret meget fanget af det med kunsten. Og nu er det et fast element i bl.a. vores påskeferie at besøge nogle af de lokale nordjyske gallerier og udstillinger. Tjah, så’en er det at blive voksen og følsom :oops! Og (påske)besøg i det nordjyske er ofte lig nye ting til vores kunstsamling.

Marius, Hedvig & Bodil:

På en af vores første påsketure stødte vi på kunstneren Karin Jørgensen fra Galleri Flora. Hun laver bl.a. dyr  i gips – både “spøgefugle” på drivtømmer og mere eksotiske dyr som giraffer og elefanter  udover malerier m.v. Og jeg tror hun har ramt et eller andet i os. For vi vender tilbage til Karin Jørgensen og Galleri Flora og har ikke kun set hendes ting på diverse udstillinger. Vi har rent faktisk også besøgt hendes lille galleri i Telling ved Brovst et par gange.

Marius, Hedvig & Bodil

Marius, Hedvig & Bodil

Vores første køb fra Galleri Flora var en blå giraf, som vi straks døbte “Marius”. Vi købte den nemlig på samme tidspunkt som sagen med giraffen Marius i Københavns Zoo kørte på højtryk.

Sidenhen er “Hedvig”, en orange hest, også kommet til. Vores nyeste skud på stammen er som sagt elefanten “Bodil”. Vi nyder dagligt vores 3 farverrige gips dyr og elsker, at Karin Jørgensen formår at give sine gips dyr et godt udtryk i øjnene, som gør dem lidt levende. Og ja indrømmet, Mads og jeg er lidt småtossede. Vi har nemlig navngivet en del af vores kunst, men mere om det på et senere tidspunkt 😆 

Spøgefugle på drivtømmer

Spøgefugle på drivtømmer

Spøgefugle

Galleri Flora sælger i øvrigt også de såkaldte “spøgefulge” i gips. Det er nogle fugle lignende væsner på drivtømmer. Dem har vi en enkelt af og vores spøgefugle på drivtømmeret er nu blevet vores billede af os selv, når vi bliver gamle. Nemlig hvor Mads og jeg sidder på en bænk, nyder vandudsigten og livet og kloger os lidt på omverdenen.

Det meste af vores kunst er faktisk ikke særligt dyrt. Til gengæld er det noget kunst, der gør os glade og får os til at at slippe autopiloten, når vi kigger på det og hvert køb har sin historie. Og det er jo i virkeligheden det kunst skal – nemlig at skabe glæde!

You may also like...