fbpx

Billeder fra en farverig morgen på Odense havn

Her er lige et par billeder fra en farverig morgen på Odense havn. Tirsdag d. 12. april blev en regnfuld affære. Men inden regnen for alvor satte ind, nåede jeg lige at skyde et par billeder af en meget smuk og meget rød himmel. Samt den flotte regnbue, der så ud som om den indkransede det meste af Odense havn.

Billederne af den røde himmel er taget fra Englandsgade og kiggende op mod Skibhus kvarteret. Billederne af regnbuen er taget fra promenaden på Englandskajen og over mod dels Byens Ø og dels mod Promenadebyen.  Helt fantastisk var det at stå nede på promenaden og se regnbuen, der stod henover både Promenadebyen og Byens Ø  – med bl.a. den malede fisk på FAF bygningen. Det gav lige en rigtig god start på dagen 🙂

Jeg tog billederne omkring kl. 6.20, da jeg gik på arbejde. Og da jeg gik på havnekajen gættede jeg på, at jeg kunne få nogle ret fede billeder med mit kamera oppe fra Byens Bro ned mod havnen. Men nej, da jeg kom til Byens Bro ca 5-6 minutter efter de viste billeder er taget, var regnbuen pist væk. Eller den  i hvert fald var den ikke synlig fra Byens Bro.

Få 4 nemme trin til at få ro i kroppen, når du føler dig stresset
Oplever du uro i kroppen? At dine tanker buldrer derud ad? Og at det er svært at finde ro?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min favoritøvelse til hvordan du kan skabe ro i kroppen.

 

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.