fbpx

Fredag var lig med fødselsdag

Er der nogen, der har fortjent at blive fejret, så er det ham den søde jeg bor sammen med. Mads har nemlig fødselsdag d. 17/11, så fredag var lig med fødselsdag her på havnekajen.

Vi havde begge fri, så dagen startede med morgenbord, gaver og masser af flag. Jeg synger ikke særlig godt, så jeg nøjedes lige med et enkelt kort vers af “I dag er det Mads’ fødseldag” inden vi spiste morgenmad. Det kan jo være en gave i sig selv at begrænse syngeriet 🙂

Vi fik handlet ind fredag formiddag. Og Mads’ forældre kom så og spiste frokost og drak eftermiddagskaffe sammen med os. Udover hyggeligt samvær så inkluderede besøget også hjemmebagte boller og hjemmelavet æblekage. Mums! Min svigerfar er nemlig ret god til det der med at bage m.v. Og altid dejligt når der er leftovers 🙂

De sidste par timer fredag eftermiddag slappede vi af inden vi hentede burgere fra den nyåbnede “Chicago Burger*” i Buchwaldsgade 11. Vi har købt burgere hos dem 2 gange i skrivende stund. Og de laver nogle ret gode burgere med lækkert saftigt oksekød. Jeg har prøvet “New York” og i går “Danish Viking” og begge synes jeg er gode.

Eneste minus er p.t., at man ikke kan ringe og bestille take away i Buchwaldsgade, men så er det fint, at de ligger i gå afstand fra os. Og mon ikke snart de får etableret en tlf. linie 😉

Danish Viking og pommes frites
Danish Viking og pommes frites
Koncert

Således affodret var vi klar til aftenens koncert. DK’s mest musikalske slange aka Big Fat Snake spillede nemlig koncert på Magasinet kl. 21. Læsere af bloggen vil vide, at BFS er yndlingsband numero uno hos undertegnede og Mads er heldigvis også vild med deres musik.

Så da koncertdatoen blev offentliggjort spurgte jeg forsigtigt Mads hvad han sagde til slangekoncert på sin fødselsdag var svaret heldigvis positivt 🙂

Big Fat Snake på Magasinet
Big Fat Snake på Magasinet

Aftenens koncert var rock’n’roll, når det er allerbedst med DK*s nok bedste live band. Vi sad på første række på balkonen og havde fint udsyn over hele scenen. Ja, vi er sgu blevet lidt luksus mennesker her på vores midaldrende dage, ha ha!

Efter koncerten stod den på en enkelt godnatdrink på havnekajen. Og så viste uret i øvrigt også lørdag.

God weekend til jer alle!

*Indlægget er på ingen måde ikke sponsoret. Vi kan bare godt li’ Chicago burgere!

 

 

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.