Vi er lige kommet hjem fra en weekend i Hamburg, der bød på både shopping, afslapning og julemarkeder i rå mængder. Og flotte er de – de der tyske julemarkeder, som du kan se af billederne nederst i indlægget.
Mads og jeg har de sidste 5-6 år taget turen til enten Hamburg eller Berlin den sidste weekend i november eller første weekend i december. Vi er jo som bekendt ikke de store julenisser 😉 Men vi synes egentlig det er en meget hyggelig tradition at tage afsted på forlænget weekend. Lige en hygge weekend inden det store familie juleræs, hvor det gælder om at komme mest muligt rundt i DK på kortest tid. Sådan plejer jeg i hvert fald at beskrive vores jul lettere humoristisk:-)
Mads og jeg var langt fra de eneste, der havde taget turen til Hamburg i weekenden; der var tusindvis af mennesker over alt. Det er noget af en industri de kære tyskere har fået banket op med deres julemarked koncept. Og jeg forventer da også at få et takkekort fra Angela Merkel efter mit tilskud (ikke juleting) til den tyske handelsbalance, ha ha!
Ude af comfortzonen
Vi har tidligere boet en del gange på Intercity Bahnhof og enkelt gang på Barcelo, begge tæt på banegården. Men vi var enige om, at nu skulle vi ud af comfortzonen og prøve et andet hotel. Så i weekenden valgte vi at bo på hotel Side.
Side har en god beliggenhed tæt på Jungfernstieg, diverse julemarkeder, rådhuset og med ca 1 km til gode lokaler restauranter lidt væk fra city. Selve hotellet var vi knap så imponeret over. Vi synes ikke pris og kvalitet hang helt sammen – selvom weekenderne i december generelt er dyrere qua de mange turister. Hotellet virkede lidt slidt og døren til badeværelset gabte 1-2 cm. Håndvasken var ret moderne, uden blandingsbatteri, i glas og så farlig ud efter én håndvask. Godt jeg skal holde sådan en glashåndvask ren til hverdag! Men til gengæld kan man så godt blive lidt afhængig af et sådant et rainshower brusehoved skal jeg hilse og sige 🙂
Uden mad og drikke
Er er du til græsk mad, så kan vi anbefale den lokale græske restaurant “Noah’s Taverna”. Restauranten ligger en god kilometer fra hotellet. Og der lå faktiske en del italienske og etniske restauranter gemt lidt af vejen 1-1.5 km fra Side hotellet. Så næste gang turen går til Hamburg, skal vi helt sikkert bo i det samme område igen.
Glühwein er en anden god ting ved de tyske julemarkeder 🙂 Både den traditionelle og så blev vi også ret glade for kakao “mit ein schuss”. Og kakaoen smager godt med både med rom og amaretto……
Afslutningsvis kommer her lidt flere billeder fra vores weekend i Hamburg:
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.