fbpx

Tak for sangene og en masse gode oplevelser

Sidste koncert med Big Fat Snake søndag d. 18. november i DR koncerthuset. Dagen jeg både havde glædet mig til og frygtet lidt.

Efter 28 år på landevejen har mit yndlingsband numero uno valgt at stoppe med at turnere. Jeg har stor respekt og forståelse for, at de efter så mange år gerne vil prøve noget andet hver især.

Vi venter på aftenens hovedpersoner
Vi venter på aftenens hovedpersoner

Men jeg kommer sgu til at savne de musikalske vitaminindsprøjtninger fra de normalt 2-4 koncerter jeg plejer at være til hvert år.

Nå, men afskedskoncerten i DR koncerthuset bød helt som annonceret på en hel del af de gamle slange hits. Personligt havde jeg nok lavet sæt listen lidt anderledes i første halvleg. Men det er jo smag og behag og der er også et meget stort sangkatalog at vælge fra.

Aftenen var både en fest og en anelse vemodig, men jeg havde nu vovet at lade kleenex’en blive hjemme, he he!

Tak for musikken!

Kl. 22.17 var det slut og faktisk var jeg ret afklaret med, at det her var min sidste koncert med Danmarks bedste liveband. Og der er heldigvis rigtig mange gode minder og koncertoplevelser at tænke tilbage på.  For jeg har haft så mange gode koncert oplevelser med Big Fat Snake.

Jeg er helt med på, at det ikke nødvendigvis har været eller er in at være Big Fat Snake fan. Men det er jeg sådan set fuldstændig, helt og aldeles hamrende ligeglad med. For deres musik har fanget mig i omkring 25 år og gør mig stadig glad i låget hver gang jeg hører det. Derudover er de 5 herrer nogle temmelig gode musikere, der rent faktisk kan spille på deres instrumenter. 

Du kan i øvrigt læse en fin artikel hos BT om afskedskoncerten her.

Så tusind tak for sangene, musikken og alle de gode oplevelser til Asger, Pete, Jens, Morten og Anders aka Big Fat Snake! I er og bli’r sgu Danmarks bedste drengeklub og liveband!

Vi ses derude i andre sammenhænge 🙂

Rock når det er bedst i DR Koncerthuset
Rock når det er bedst i DR Koncerthuset
Tak for sangene og en masse gode oplevelser
Tak for sangene og en masse gode oplevelser

Du kan naturligvis også følge mig på Bloglovin, Instagram og Facebook

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.