Her i weekenden tog jeg en hurtig beslutning og meldte mig ind i blogger fælleskabet: Bloggers By Heart. I fredags landede der nemlig en mail i min mailboks med et nyt initiativ fra Bloggers By Heart om at melde sig ind i deres nyoprettede Premium fællesskab.
Og jeg har nemlig kigget BBH lidt over skulderen on off de sidste mange måneder – uden at få noget gjort ved det. Meget modsat af hvad jeg plejer!
Selvstændig og fællesskab:
Helt fra start har jeg valgt at lave en selvstændig blog, så jeg ikke skulle være afhængig af noget eller nogen. Bloggen hostes gennem Certa Web, men ellers står jeg selv for alt.
Det har været lærerigt og jeg har nydt og nyder at kunne gøre som jeg lyster. Jeg kan nørde lidt med og ændre min opsætning og selv vælge om jeg evt. vil samarbejde med nogen. Med friheden følger selvfølgelig også et vist arbejde, som i perioder har trukket tænder ud.
For godt et år siden kom jeg med i fælleskabet Fynske Influencers. Det er et fagligt og socialt fælleskab, hvor vi sparrer med og hjælper hinanden, selvom vi også er en slags konkurrenter.
Og igennem netværket har jeg mødt en masse dejlige odenseanske og fynske bloggere. Nu glæder jeg mig så til at være med i endnu et (nyt) fællesskab. Og jeg er sikker på, at det bliver lige så spændende og lærerigt som F.I.
Og jeg glæder mig til sparring, gode råd og inputs fra og med Lise, Katrine og de øvrige BBH bloggere.
God onsdag 🙂
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.