fbpx

Sådan gendyrker du grøntsager

Jeg er vild med gendyrkningsprojekter. Og er du nogenlunde fast læser af bloggen, så ved du nok at jeg har haft gang i adskillige avocado projekter. Men da vi bruger mange grøntsager i havnekøkkenet, er jeg begyndt at eksperimentere lidt med gendyrkning af forskellige grøntsager. Så går tiden også med noget andet end at tænke på Corona. Her følger min lille miniguide ‘Sådan gendyrker du grøntsager’.

Min fine lille gurkemejeplante er egen avl fra en spire på en gurkemejeknold
Min fine lille gurkemejeplante er egen avl fra en spire på en gurkemejeknold

Porrer og forårsløg:

-skær rodnettet af porren eller forårsløget et par centimeter oppe

-sæt rodstumpen i en potte med muld uden at dække toppen til.

-placer potten et solrigt sted og sørg for at mulden er fugtig uden at du overvanden

Bonus tip: Jeg har også forsøgt mig med at sætte rødderne i vand et par dage, men udover at det kan lugte ganske forfærdeligt, så har jeg fået mine bedste gendyrkningsresultater ved at planten porre-enden direkte i mulden.

Porre og forårsløg på vej og citronkerner til gendyrkning
Porre og forårsløg på vej og citronkerner til gendyrkning

Gurkemeje, ingefær og hvidløg:

Har du en gurkemeje- eller en ingefærknold eller et hvidløgsfed, der er begyndt at spire, så kan du gendyrke det.

-den spirende knold lægges ned i en potte med muld

-dæk knolden til med 1-1.5 cm jord

-sæt urtepotten en vindueskarm med masser af sol og sørg for at holde pottemulden fugtig

Bonustip: Spirer dine gurkemeje- og ingefærknolde eller hvidløgsfed ikke, så lad dem ligge frem på køkkenbordet et par dage. Så begynder der typisk at komme nogle spirer.

Ingefær, gurkemeje og kartofler med spirer - klar til gendyrkning
Ingefær, gurkemeje og kartofler med spirer – klar til gendyrkning

Kartofler:

Du kan gendyrke en spirende kartoffel på samme måde som f.eks. gurkemeje og ingefær.

Bonustip: Vær dog obs på at en spirende kartoffel skal i en noget større potte i forhold til f.eks. gurkemeje og ingefær, da den skal have plads til at mangfoldiggøre sig.

Min kartoffel dyrkning fra sidste sommer
Min kartoffel dyrkning fra sidste sommer

Dyrk dit eget citrontræ:

-tag et par af de største/flotteste kerner fra en citron

-sut på kernene indtil citronsmagen forsvinder fra kernerne

-når kernerne er citronfri 🙂 lægger du dem ned i noget pottemuld og dækker dem til med 1-2 cm pottemuld.

-sæt urtepotten i en lun vindueskarm og sørg for at mulden er fugtig.

Og så er det ellers bare at vente!

De her 4 citronkerner skulle gerne blive til citrontræer
De her 4 citronkerner skulle gerne blive til citrontræer

Sådan gendyrker du grøntsager

Du skal nok ikke forvente at kunne spare indkøbsturen til supermarkedet helt, når du går i gang med at gendyrke. Og noget af det tager jo også længere tid at gendyrke end andet.

Men for mig er det også slags mental og mindfuld proces at gendyrke grøntsager. Det er noget fedt ved at se noget vokse op af jorden. Noget du selv har plantet. Og så får du rent faktisk også nogle grøntsager du kan bruge!

Her kan du se hvordan jeg har forsøgt mig med at gendyrke avocado. Og jeg bruger også noget af vores køkkenrester som plantegødning. Hvad det er kan du læse mere om i mit tidligere indlæg ‘Køkkenaffald som plantegødning

Og vil du have endnu flere bud på grøntsager du kan kaste dig ud i at gendyrke, så har Idenyt 10 bud på grøntsager du kan gendyrke. Så udnytter vi vores Corona hjemmekarantæne på bedste vis 🙂

Har du forsøgt dig med at dyrke grøntsager? Og hvordan gik det?

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

6 Comments

  1. 29/03/2020 / 21:46

    Dejligt inspirerende indlæg. Få lyst til at gå i gang fluks. Når du gendyrker ingefær er det så toppen man kan bruge eller blive selve roden større eller bliver det til flere?
    Jeg må fluks læse indlægget om avokado. Har forsøgt mig i omegnen af 117 gange med absolut uden held. Det er ellers sådan en fin plante.
    Drengene og jeg må i gang med at gendyrke.
    Tak for tippet ?

    • Louise
      Forfatter
      29/03/2020 / 22:08

      Hej Lise

      Tak for din kommentar??

      For at gendyrke ingefær skal du lade en af dine ingefærknolde spire. Du kan sagtens nøjes med at skære 1-1.5 cm af (omkring den grønne spire) og så skal den lægges i jord. Jeg lader som regel en lille del af toppen stikke op af jorden?

      Og når det gælder avocado har jeg haft mest held med at få avocado stenen til at spire i en lille plastikpose sammen med et stykke vådt køkkenrulle (4-5 uger)?

      Glæder mig til at høre hvordan det går?

      Kh
      Louise

    • Louise
      Forfatter
      29/03/2020 / 14:41

      Hej Hanne

      Altid dejligt når vi kan inspirere hinanden??

      Og glæder mig til at høre hvordan det går med dit gendyrkningsprojekt?

      God søndag til dig & dine☀️?

      Kh
      Louise

  2. Louise
    Forfatter
    28/03/2020 / 07:30

    Mange tak. Det er nu heller ikke alle mine grønne projekter, der lykkes ? men som sagt så hygger jeg mig gevaldigt med mine små projekter og det tæller jo også?

    Jeg er nu også fan af popcorn og kakaobønner, så måske det bliver majs og kakaobønner næste jeg forsøger mig med at dyrke?

    God weekend☀️
    Kh
    Louise

  3. 27/03/2020 / 19:31

    Beundrer din tålmodighed, dit projekt og dine grønne/sorte fingre. Som du måske kan gætte, så er dyrkning – og spisning af grønne sager ikke noget jeg dyrker. Medmindre popcorn og cacaobønner tæller med.
    Det eneste jeg kan holde liv i, er orkideer?Og det er kun fordi, at de passer sig selv??

    God weekend fra Janet