Sæsonen for ramsløg nærmer sig med hastige skridt. Fra slut marts begynder de fine grønne velduftende planter at pible frem i skovbunden og er at finde i skoven til midt i juni.
Ramsløg kaldes også Nordens hvidløg og smager som en mellemting mellem hvidløg og purløg. Ramsløg er en af de første grønne planter, der dukker op efter vinter. Så for mig signalerer den også at forår og lysere tider er på vej.
Har du ikke prøvet dig med ramsløg endnu, kan jeg kun anbefale dig at prøve,
Jeg kom med på ramsløg vognen for første gang sidste år – og desværre lidt hen i sæsonen. Så i år er det lige før jeg har ligget på vagt i skoven for at holde øje med hvornår de kære ramsløg kommer.
Ramsløg er nemt at tilberede og der findes masser af gode ramsløg opskrifter. Vær i øvrigt opmærksom på, at de første spæde ramsløg smager bedst.
Sidste år forsøgte Mads og jeg os med at lave ramsløgspesto. Det smager supergodt og du finder opskriften på vores cremede ramsløgspesto her.
I år har vi aftalt, at vi udvider vores ramsløgsrepertoire og udover ramsløgspesto også prøver at lave:
- ramsløgsolie
- ramsløgssalt
- ramsløgssmør
- ramsløgs aioli og/eller ramsløgmayonaise
Sidste år tørrede vi faktisk også en del blade i ovnen og knuste dem. Det tager nogle timer at tørre ramsløgbladene, men det er besværet værd.
Ramsløgpulveret puttede vi på lufttætte glas og har brugt det som krydderi. F.eks. krydrer vi altid med ramsløgpulver, når vi laver scrambled eggs.
Og jeg har planer om at gå ramsløg amok og dele opskrifterne med jer her på bloggen i takt med at jeg får de forskellige ramsløgsopskrifter lavet.
Sankning af ramsløg
Du må gerne samle bær, urter og frugter i naturen. Det hedder at sanke og du må tage det med dig, der svarer til en bærepose fuld med dig.
Du må sanke blade, bær, frugt og blomster, men ikke grave planter op med rod. Og en god regel er i øvrigt kun at tage det du skal bruge!
Mads og jeg har lokaliseret et par gode steder i og omkring Odense. Ramsløg gror ofte i store kolonier på skyggefulde steder i løvskove. Og jeg tror det er lidt lige som med svampejægere. Nemlig at hvis vi har fundet nogle gode ramsløg spot, så holder vi lidt tæt med det!
Ramsløg kan godt minde lidt om den giftige liljekonval. Det allerletteste er at gnide et blad mellem dine hænder; dufter de af hvidløg er det ramsløg og hvis ikke er det liljekonval.
Bladene på ramsløg er mere bløde eller slatne om du vil end på liljekonval og derfor hænger ramsløgbladene lidt mere.
Blomster ramsløg og liljekonval kan du også bruge blomsterne til at kende forskel. Ramsløg blomstrer i små klaser, som andre løgblomster. Liljekonvallens blomster er hvide og klokkeformede.
Ramsløg kan holde sig 5-7 dage i køleskabet. Men du kan også enten hakke dem i stykker og fryse dem ned til senere brug eller tørre dem i ovnen ved svag varme, knuse dem og gemme dem som pulver.
Du kan læse flere facts om ramsløg hos Naturstyrelsen.
Er du hoppet med på ramsløgsvognen? Og har du nogle gode opskrifter, så håber jeg du vil dele dem med mig i kommentarfeltet.
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.