fbpx

Porse snaps in the making

Et af vores nye projekter er “Porse snaps in the making” – og sammen med min fars veninde, Birgit, er Mads og jeg gået i gang med at lave vores egen snaps. Og det lå lige for at prøve med porse, da det er tid for porse rakler nu.

Porse
Porse

Porse er en lav løvbusk og den er blevet brugt til at krydre øl og mjød med i mere end 1000 år. Så nu er vi hoppet med på spøj’en og er gået i gang med at lave vores egen porse snaps. Vores største udfordring var, at porsen gror i moseområder og er meget svær at finde på Fyn. Men det var der råd for! For på et familiebesøg i det nordjyske fik vi Birgit til at afsløre et sted, hvor der gror porse. Og vi kommer altså ikke stedet nærmere end “i det nordjyske”  her. For hvis man først kender steder hvor der gror porse, champignon eller andet, så er det altså hemmeligheder som man næsten tager med sig i graven 🙂

Vodka og porse i syltetøjsglas
Vodka og porse i syltetøjsglas
Sådan gør du

Når man laver snaps kan man med fordel bruge en billig vodka og ikke snaps. Det skyldes at vodka er mere ren i smagen end snaps. Snaps er oftest tilsat nogle forskellige smagsstoffer, så ved at bruge vodka smager porsen eller hvad man nu ønsker at krydre sin snaps med bedre igennem.

De plukkede porse rakler og vodkaen har vi nu hældt over på et syltetøjsglas. Der bruges syltetøjsglas fordi låget her er helt tæt, så der ikke fordamper noget. Endnu et tricks!

Vi venter på det færdige resultat
Vi venter på det færdige resultat

Og så skal vodkaen og porsen ellers stå og trække i et par uger eller mere: Trækkeperioden afhænger af hvor kraftig vi ønsker smagen skal være. Nu virker det ikke som nogen stor portion vi har lavet. Men vi lader faktisk vodkaen i glasset stå og trække så meget, at det får en ret kraftig smag af porse. Og så er ideen, at vi tynder blandingen op med ren vodka indtil vi rammer, den smag, som vi gerne vil have i vores porse snaps. Og ja indrømmet, det ligner små orm, der er i syltetøjsglasset, men det er altså porse rakler 🙂

Vi skulle gerne ende ud med en flot gyldenfarvet snaps om nogle uger. Så nu går Mads og jeg bare og tæller ned til at det bliver tid til at kunne smage!

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.