fbpx

Pinse, mandagsmood og hashtag aldrig alene

2. pinsedag og mandagsmood på en halv kølig forårsdag, der næsten minder om efterår. I går var vi en tur i Lyngby til kombineret fødselsdag og pinsefrokost hos Mads’ mellemste bror. En dag i familiens tegn, med god mad og hyggeligt selskab men desværre ingen pinsesol andet en en smuk solnedgang.

I min familie har vi aldrig haft de store traditioner i pinsen som jeg husker det. I Mads’ familie har de altid haft tradition for en pinsefrokost i hans forældres sommerhus. Men qua vejr og fødselsdag var konceptet ændret lidt i år. Of flyttet fra Vejlby Fed til Lyngby.

Nu blander jeg normalt ikke min svigerfamilie ind i mit liv på de sociale medier, så derfor må du kære læser ’nøjes’ med et billede af en smuk solnedgang over Storebælt fra, da vi kørte hjem i går aftes.

Har du og din familie nogle faste pinse traditioner?

Solnedgang over Storebælt
Solnedgang over Storebælt

Mandagsmood

I dag 2. pinsedag har vi sovet længe efter den lange dag i går. Og jeg har snuppet mig en pcr test, så jeg er klar til ugen, der kommer. Og der blev også taget et gevaldigt indhug på dagens 10.000 skridt her i formiddags inden sofaen indtages lidt senere i dag. Og så slutter vi lige mandag aften med en omgang ‘Hvide Sande’ og ‘Kendisfamilier’, hvor yndlingssangeren er med.

I dag er det nemlig også en spændende dag for os, der følger med i superligaen. Det danske mesterskab afgøres i allersidste spillerunde og med lidt go’ vilje er der 3 hold, der hvis de øvrige resultater flasker sig, har mulighed for at blive dansk mester. Så mer’ spændende kan det næsten ikke være. Jeg satser nu på den ene af mine favoritklubber, Brøndby IF, og sidder klar ved tv skærmen fra kl 17.00 til at heppe på mine blå gule helte.

Hashtag aldrig alene

Trøjen jeg bærer på billedet herunder, bærer jeg med stolthed, for den har det fedeste budskab: Aldrig alene.

Trøjen blev lavet i april 2020 i forbindelse med den første covid-19 nedlukning. Fællesskabet i fodboldklubben Brøndby IF viste sin styrke og tusindvis af dedikerende fans bakkede op og købte trøjen. 34.269 trøjer blev der solgt og du kan læse meget mere om initiativet ‘Aldrig Alene’ her.

Pinse, mandagsmood og hashtag aldrig alene
Pinse, mandagsmood og hashtag aldrig alene

Jeg købte selvfølgelig også trøjen – dels fordi jeg gerne ville støtte den ene af mine 2 yndlingsfodboldklubber (den anden klub er OB) og dels fordi jeg synes budskabet bare er mega fedt. Der er nemlig ikke nogen, der fortjener at være alene.

Vi har alle sammen brug for at nogen bakker os op og har vores ryg i trælse situationer. Nogle af de situationer bringer vi os selv i og andre er bare udefrakommende bad luck.

Mads og jeg opfatter os da også som et hold: Team Møller & Skov. Og sammen kan vi meget. Meget mere end vi kan alene. Fordi vi er gode til at støtte hinanden og bakke op, hvis den anden har brug for det. Så budskabet hashtag aldrig alene er lige ’down our alley’. Har du også nogle personer i dit liv, der bakker dig ubetinget op?

Vil du i øvrigt læse lidt om hvordan det er for Mads at være med på min blogger sidelinje, så kan du læse mere om hans oplevelser i indlægget ‘Sådan er livet som blogger kæreste’.

Fortsat go’ 2. pinsedag, rigtig god kamp til alle superliga fans og husk du er aldrig alene!

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.