Den anden lørdag i oktober er det organdonationsdag, hvor der sættes fokus på organdonation her i Danmark. Har du taget stilling til organdonation? Jeg er selv organdonor og har faktisk været det siden august 1992.
For mig var valget egentlig ret let, da jeg synes at det er i en god sags tjeneste. Kan andre få glæde af mine organer og har jeg ikke selv har brug for dem længere, ja så er det helt ok med mig. Men for de fleste vil det være et svært valg.
Jeg har meldt mig som organdonor
Jeg har valgt at sige ja til ’hele pakken’ og ikke kun nogle enkelte organer. Ud fra princippet om at jeg jo alligevel ikke skal bruge dem, når jeg en gang er død. Og for mig har det så heldigvis ikke været et større issue, at nogen snitter et organ ud efter min død.
Jeg informerede i øvrigt min nærmeste familie om min beslutning efter jeg havde meldt mig som organdonor. På den måde kom som en overraskelse for dem. Og de tog min beslutning til efterretning og synes, at det var rart at få at vide på forkant.
Men jeg har selvfølgelig stor respekt for at andre ikke har det på samme måde. Og det er bestemt ikke nødvendigvis en beslutning, som du bare skal tage på 5 minutter.
Organdonation er muligt, hvis du har store skader i hjernen og dør på hospitalet. Altså hvis du er erklæret hjernedød. Og så skal du selvfølgelig have nogle organer, der egner sig til at blive transplanteret foruden der skal være et match mellem organdonatoren og modtageren.
Fordomme om organdonation
Organdonation er forbundet med mange følelser og nogle fordomme. Og følelser er jo altid en svær størrelse at forholde sig til.
F.eks. er nogle bange for om læger kæmper mindre for ens liv, hvis man er organdonor. Men det er forskellige afdelinger og læger, der dels erklærer en person hjernedød og dels transplantere dine organer. Så på den måde er tingene adskilt.
Og hvad nu hvis der er en lille chance for at vågne op selvom jeg er erklæret hjernedød? Men er man erklæret hjernedød, så er man død; beklager at det lyder lidt barskt.
Nogle bekymrer sig om, om de kan blive begravet efter at have doneret et eller flere organer. Men en evt. organdonation påvirker på ingen måde din mulighed for at blive begravet eller bisat.
Din alder har heller ingen betydning for om du kan være organdonor. Det er så at sige dine organers (medicinske) tilstand, der afgør om dit organ kan bruges.
Vær dog obs på at hvis du er kronisk syg eller har eller har haft livstruende sygdomme, så er det en læge, der vurderer om dine organer i givet fald kan bruges.
I Danmark har i alt 1.250.341 tilmeldt sig organdonation; det svarer til ca 26% af alle danskere over 15 år. I 2021 var der 105 afdøde organdonorer i Danmark, men 389 personer på venteliste. Den ældste var 83 år og 17% var over 70 år.
Vil du også være organdonor?
Jeg håber mit indlæg har gjort dig lidt klogere på organdonation og at du har fået lyst til at tage stilling. Hvis du ikke allerede har gjort det.
Sådan tager du stilling:
Du kan:
- tilmelde dig digitalt på Donorregistret og du kan altid ændre din registrering
- hente en pap-udgave af donorkortet hos din læge, på apoteket i borgerservice eller på biblioteket og bære det på dig. Tilmelder du dig digitalt på Donorregistret, er det ikke nødvendigt, at du også udfylder et fysisk donorkort.
- fortælle dine pårørende om din beslutning.
Tilmelder du dig Donorregistret eller udfylder et donorkort, kan dine pårørende ikke ændre din beslutning, medmindre du ønsker det. Det beslutter du ved afkrydsning på donorkortet eller på tilmeldingen til Donorregistret.
Giver du fuld tilladelse betyder det, at du donerer hjerte, lunger, lever, nyrer, tyndtarm, hud, bugspytkirtel og hornhinder.
Giver du en begrænset tilladelse betyder, at kun nogle organer må anvendes. Her kan du vælge at donere ét eller flere af dine organer.
Udover du selv kan give tilladelse, så kan du også sætte X i pårørendes accept og så har dine pårørende den endelige afgørelse om der skal doneres organer eller ej.
Er du ikke allerede organdonor og har du mod på at være det, kan du tilmelde dig på borger.dk her.
Vil du læse mere om hvordan organdonationsdagen foregår, så se med hos Organdonor.dk
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.
