fbpx

Odense havnekulturfestival

Har du planer for den kommende weekend? Hvis ikke, så kom ned på havnen og oplev Odense Havnekulturfestival.

Hvert år den sidste weekend i maj (27. til 29. maj) afholdes Odense havnekulturfestival med med masser af aktiviteter. Det er aktiviteter inden for musik, dans, gadeoptræden, aktiviteter for børn, kunsthåndværk, kulturteknologi, vand og friluft, street m.m. Langt de fleste aktiviteter er gratis og det er muligt at købe mad og drikke.

Opsætning af telte til Odense havnekulturfestival
Opsætning af telte til Odense havnekulturfestival

I år får du blandt andet mulighed for at opleve The Blue Van og Savage Rose, prøve padelsport, vandcykler og SUP boards, se deepwatersolo klatring og mavedans samt få fynske smagsoplevelser. Du kan læse mere om selve festivalen og se hele programmet på Odense havnekulturfestival

Aktiviterne er i høj grad baseret på frivillige fra bl.a. Ungdomshuset. De yder en kæmpe indsats før, under og efter festivalen. Allerede mandag gik det løs med (prof) opsætning af de første telte og den store scene på havnepladsen til de lidt større musiknavne. Og henover de næste par dage vil havnepladsen og de forskellige promenader blive fyldt med telte og boder.

Første parket

Som bosiddende på Odense havn har vi første parket til både forberedelserne. Og de efterfølgende mange og forskelligartede aktiviteter, der finder sted her på havnen i løbet af den kommende weekend. Mads og jeg prøver altid at holde weekenden fri fra andre aktiviteter. På den måde har vi mulighed for at opleve mest muligt af Odense havnekulturfestival. Og så nyder vi bare at sidde på terrassen og opleve al det leben, der er rundt om os. Når vi altså ikke går rundt og tager aktiv del i de forskellige aktiviteter 🙂

klargøring foran havnebadet
klargøring foran havnebadet

Odense Havnekulturfestival har omkring 25.000 besøgende på de 3 dage festivalen varer. Personligt synes jeg det er mega fedt, at så mange mennesker kommer ned på havnen og får en forhåbentlig rigtig god oplevelse. Så krydser vi selvfølgelig lige fingre for at vejrudsigten holder 🙂

Odense havnekulturfestival
Odense havnekulturfestival

Til slut er kun at sige: kom ned på havnen i den kommende weekend og vær med til at gøre Odense havnekulturfestival 2016 til en fed oplevelse! Udover havnekulturfestivalen har vi også en anden hyggelig tradition. Det er nemlig kajaklucia i december ved Nordatlantisk Hus. Det kan du læse mere om her.

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.