fbpx

MC mod mobning

Søndag deltog min kæreste for første gang i et MC mod mobning arrangement i Otterup. 196 seje motorcyklister fra stort set hele landet mødte op for at markere, at de på ingen måde synes, at det er ok, at en pige på 8 år har været nødt til at skifte skole hele 3 gange på grund af mobning.

MC mod mobning er en gruppe motorcyklister, som sammen kæmper mod mobning af børn. MC mod mobning blev startet i 2015. Det er folk, der elsker at køre motorcykel og som har hjertet på rette sted. Deres målgruppe er børn indtil 16 år, der føler de bliver mobbet i skolen.

MC mod mobning logo
MC mod mobning logo

Bikerne møder op på en aftalt dag enten hjemme ved barnet eller ved dets skole for at støtte det barn, der oplever mobning. Ved at vise deres tilstedeværelse og lave noget larm i mere end én forstand, er motorcyklisterne med til at sætte fokus på mobning. Det vigtigste fokus for dem er ikke hvem, der har mobbet eller hvorfor, men at sætte en stopper for mobningen.

Formanden eller dagens tovholder starter med at holde en lille tale for barnet og bl.a. rose barnet for, at det er mega sejt at sige fra overfor mobning. Og dagens hovedperson oplevede også at få både mange nye motorcykel venner og mange krammere.

Han eller hun får også selv lov at vælge hvilken motorcykel han eller hun vil køre på. Og typisk får hans eller hendes klassekammerater også en tur på en motorcykel. Motorcyklisterne kører rundt i lokalområdet en halv times tid med børnene. Og Mads fortalte mig, at nyheden havde spredt sig i området, så der stod faktisk folk langs ruten og vinkede til dem. Sådan!

Formand Susanne byder velkommen
Formand Susanne byder velkommen

Første men ikke sidste gang

Selvom det var på en træls baggrund var Mads meget begejstret for søndagens arrangement. Nu var det første gang Mads var med så han holdt sig lidt i baggrunden og lige skulle lure lidt på hvordan det hele foregik. Men det er bestemt ikke sidste gang han er med i et MC mod mobning arrangement.

Han var så begejstret for arrangementet, da han kom hjem og fortalte mig om dagens oplevelse. Og i særdeleshed det at opleve hvor stor en oplevelse det var for dagens hovedperson og hendes klassekammerater. Jeg blev faktisk også helt rørt over at høre ham fortælle om dagens oplevelse. Tænk dig, der var motorcyklister, der havde taget turen fra bl.a. Herning og Sjælland til Otterup.

Du kan læse mere om MC mod mobning

Du kan læse meget mere om MC mod mobning og deres fantastisk arbejde og arrangementer på deres facebook side her. Og har du lyst til at være med kræver det ikke meget andet end en motorcykel. Meld dig ind i deres facebookgruppe, hvor de forskellige ture/arrangementer slåes op.

Fyens Stiftstidende var selvfølgelig også på pletten og min kollega Thomas Gregersen har skrevet en fin artikel om Melina og hendes nye motorcykelvenner. Den kan du læse her.

Jeg kører ikke selv motorcykel. Men jeg er total fan af MC mod mobning og det fantastiske arbejde de laver for de børn, der oplever mobning. For ingen børn fortjener at blive mobbet. Jeg skal bare lige have luret en måde hvorpå jeg kan støtte MC mod mobning. Men jeg skal nok finde på noget.

Af de, der har meget, forventes meget

Jeg har heldigvis aldrig selv oplevet at blive mobbet; lidt godmodigt drilleri men ikke noget voldsomt, hverken i skolen, på jobbet eller andre steder. Det betyder ikke, at jeg ikke kan forestile mig hvor slemt det må være at opleve at blive mobbet og ikke være en del af flokken. For det må jo fylde hele din hverdag 24-7. Ingen børn fortjener at blive mobbet. Klart nej til mobning herfra!

Rose Kennedy, mor til Kennedy klanen i USA, havde et valgsprog, der hed noget i retning af:

Af de, der har meget, forventes meget.

Det har jeg taget til mig og jeg må indrømme, at jeg nok i mange sammenhænge er både ressourcestærk og priviligeret. Med det følger, synes jeg, et ansvar for at være opmærksom på andre, der ikke har det godt. Det ansvar kan i min verden komme i mange former. Det kan være alt fra at tage en snak med en person, der ikke har det godt, til at støtte foreninger som Mødrehjælpen eller De Hjemløse eller hvad jeg nu finder på.

Uanset hvordan eller med hvor meget jeg støtter og hjælper, så kommer du ikke til at opleve, at jeg poster en masse om det hverken på Instagram eller på min blog. For det er ikke for at pudse min glorie jeg gør de ting, jeg gør. Det er fordi jeg gerne vil hjælpe nogen, der har brug for hjælp og som er knap så priviligeret som mig.

Er du involveret i en eller anden form for frivilligt og/eller godgørende arbejde?

Afslutningsvis kan du se et par billeder fra Mads’ tur til Otterup. Og naturligvis photocredit til ham den søde.

De 196 motorcyklister og deres kværne fyldte en del
De 196 motorcyklister og deres kværne fyldte en del
Dagens hovedperson fik mange nye venner i søndags
Dagens hovedperson fik mange nye venner i søndags
Et lille udsnit af de mange deltagere i søndags MC kørsel
Et lille udsnit af de mange deltagere i søndags MC kørsel
Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

7 Comments

  1. 27/09/2019 / 10:56

    Wow blev helt rørt over at læse dit blogindlæg om MC moving. Hvor er det bare en skide god idé.
    Jeg er vild med den.
    Selv kører jeg ikke motorcykel eller tør at sidde bagpå ?. Men jeg kan life forstille mig et sammenhold og en positiv virkning det kan give for et barn som bliver mobbet.
    Max stjerne herfra til MC holdet og til dig kære Louise for, at give den meget vigtige historie plads på din blog ?

    • Louise
      Forfatter
      27/09/2019 / 14:32

      Kære Vibeke

      Tusind tak for de pæne ord? jeg synes bare at MC mod mobning laver et fortrinligt stykke arbejde, der hvor andre svigter. Ingen børn fortjener at blive mobbet, så skønt når nogle voksne tager et ansvar og gør noget.

      Og som dig er jeg heller ikke så vild med at sidde på en motorcykel. Så jeg tænkte jeg med et blogindlæg kunne være med til at sprede budskabet?

      Kh
      Louise

  2. Louise
    Forfatter
    27/09/2019 / 06:43

    Hej Janet
    Tak for dine kommentarer og jeg er glad for at høre at din mand vil sprede budskabet i sin MC klub??
    Og lidt pudsigt at både din og min bedre halvdel kører motorcykel. Kører du selv på motorcykel, sidder bagpå eller slet ikke?
    Kh
    Louise

    • Janet/Livsmoden
      27/09/2019 / 09:48

      Uhhhh – Jeg bryder mig slet ikke om, at han kører MC – og jeg sidder bagpå een gang årligt, på en lille bitte tur, der altid er til debat. Jeg skal vide hvor langt vi skal, hvilken vej vi kører – og det skal altid være til en cafe eller et ishus.

      Min mand kører hastighed.og sving – det er hans passion.
      Du kan evt. se indlæg på min blog: Min mand er til læder og gummi, hihi.

      • Louise
        Forfatter
        27/09/2019 / 10:25

        Jeg er heller ikke så meget til at køre MC. Mest fordi jeg synes hjelmen er lidt meget klaustrofobisk at have på – og man selvfølgelig have hjelm på, når man kører på motorcykel?
        Jeg har det fint ned at Mads kører motorcykel; han kører dog ikke så vildt eller hurtigt som han gjorde i sine yngre dage. Og jeg får altid en glad kæreste hjem, når han har været ude at køre?
        God weekend!

      • Louise
        Forfatter
        27/09/2019 / 10:27

        Og jeg tjekker lige dit indlæg ud?

  3. 26/09/2019 / 21:12

    Det er så super fint et tiltag mod mobning. Min mand kører også MC, og han vil gøre opmærksom på FB-gruppen, i den klub han er medlem af.

    Jeg er helt enig i, at vi der kan, skal. Uden at pudse glorie, som du skriver, så yder og bidrager jeg/vi til mange humanitære organisationer, har sponsorbørn og hjælper med frivilligt arbejde i kommunalt regi.

    Det giver mening at bidrage, med hvad man nu kan, alt tæller.