Er du royalist? Spø’r jeg frisk og frejdigt her efter dronning Margrethes 80 års fødselsdag. Lidt royalist er jeg og så alligevel. Jeg synes personligt, at vores dronning gør det mægtig godt og har formået at forny Kongehuset. Det er ikke nogen nem opgave både at skulle være en del af folket og så alligevel ikke. At være ophøjet og så alligevel tilgængelig, men den klarer tante Daisy ret fint.
Lad mig slå fast: jeg betaler med største glæde til vores Kongehus. Mads er lige knap så meget royalist som mig og mere nuanceret end mit ‘jeg er vild med dem’ gen. Jeg har endda tilbudt ham den søde også at betale hans (skatte) andel, he he ????
Noget for noget
Jeg har intet imod at de har nogle goder, som mange af vi andre ikke har. That goes with the job so to speak. Jeg synes de er alle pengene værd og lidt til. Jeg tror også erhvervslivet er glade for at have kongelige ledsagere med på diverse fremstød i udlandet til at åbne nogle døre.
Jeg har det simpelthen ikke i mig at være misundelig over det eller synes at det er forkert at de kongelige har det. Beklager! Jeg slipper jo så for at skulle kæmpe mig igennem en balletforestilling, hilse på borgmestre, der ikke ved hvad ben de skal stå på, overrække priser til kunstnere, der sviner kongehuset til og hvad ved jeg.
Til gengæld vil jeg bare gerne se de kongelige børn med papbogstaver, når de siger tillykke til deres farmor, highfiver med løbeglade Royal Run danskere og/eller med spaghetti og kødsovs i hele ansigtet ved middagsbordet.
Noget for noget. Nå det var en lidt sjov måde at sige på, at med privilegier så følger naturligvis også forpligtigelser. Ja, de har mange privilegier, men de skal også stille op til meget.
Vores kronprinsepar og deres 4 børn er jeg helt pjattet med. Det er da en familie, der er i harmoni med sig selv og med 4 velfungerende børn. Jeg er total fan af den familie. Og jeg er helt sikker på, at kronprins Frederik bliver en kanon konge med vores fantastiske Down Under kronprinsesse og kommende dronning ved sin side.
Lidt royalist og så alligevel
Jeg synes det var synd for dronningen, at al festivitassen omkring hendes 80 års fødselsdag blev aflyst på grund af Coronaen.
Men selvom jeg er royalist, så er jeg sjovt nok ikke til flaghejsning eller fællessang med Philip Faber på DR1 her på havnekajen i torsdags. Ej heller havde jeg planlagt en tur til Amalienborg slotsplads for at vinke kl. 12.00.
Torsdagens frokostpause blev brugt på lidt løbetræningen i stedet for fællessang på altanen. Og jeg ville nok være mere starstrucked over at møde Lars Høgh (red: gl. OB målmand & ikon) end tante Daisy.
Men det fede var at opleve, at der nærmest opstod sådan en lettere spontan folkelig ’vi skal da fejre vores dronning alligevel’ stemning bredt ud over hele DK. Det vidner om popularitet og måske også om, at det i krisetider er godt at have noget at stå sammen om og glæde sig over. Og her kommer Kongehuset vel bl.a. også til sin ret.
Så kun skønt at alle de, for hvem det betød noget at markere dagen, gjorde det med flag, sang, kager og hvad folk ellers fandt på. Idérigdommen var stor som dronningen sagde i sin tale.
Så jeg håber I alle nød jeres 16 april – uanset hvem du er, hvor du var og om du er royalist. Det gjorde vi her på havnekajen, hvor vi fejrede, at det så’en cirka er 15 år siden vi ’rendte på’ hinanden. Det ka’ nu også noget og var nu også værd at fejre ????
Er du royalist? Og hvordan fejrede du dagen i går, hvis du altså fejrede den?
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.
Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig selv royalist, jeg er ligeglad med mærkedage og fødselsdage, men jeg er nu alligevel ret glad for vores kongefamilie. Men jeg synes virkelig også at lige præcis vores kongefamilie er noget særligt. Der er mange andre kongefamilier som jeg bryder mig mindre om… så det at jeg er glad for kongefamilien har i virkeligheden mest noget at gøre med at jeg bare godt kan lide dem vi har 🙂 Jeg synes de er mægtig ‘likable’, har masser af klasse og er fine repræsentanter for vores land, men jeg er godt klar over, at ikke alle har det på samme måde… Men så er der jo andre kendte, som andre tilbeder, som jeg selv virkelig ikke bryder mig om ller forstår hypen omkring. Men sådan er der jo så meget…
Vi deltog heller ikke i nogen som helst festivitas, men har da set børnebørnenes videohilsen, og det synes jeg er ret hyggeligt.
Tillykke med den så’n cirka 15-års dag 🙂
Forfatter
Hej Elizabeth
Mange tak 1️⃣5️⃣????
Enig; jeg er helt på linje med dig ang at vores kongefamilie er meget ‘likeable’ og gør det godt????????
Og måske det bliver de kongelige der fravælger????feks hvis prins Christian synes at ‘båndene som kongelig snærer lidt for meget’ og ikke ville ønske et offentlig liv; lidt i stil med Meghan og Harry.
Nå men lad os nu se hvordan det går og jeg tænker vi nyder dem vi har????
Fortsat go’ solskinssøndag til dig☀️????
Jeg er helt enig med Janet. Tiden er løbet fra de royale, så herhjemme var der ingen fejring eller lign. Og dog – hvert den 16. April nyder jeg de mange flag der er for det er dagen jeg mødte min mand – 15 år siden “fejrede” vi i år????
/Annette
Forfatter
Tillykke med jeres 15 år ❤️ og ja som du ku’ læse så nyder vi også alle (de kongelige) flag her på havnekajen og markerer vores dag.
Spændende og se om du og Janet får ret og kronprinsen bliver den sidste konge i DK. Jeg synes nu stadig de er alle pengene værd og er ret sikker på vi får det ind igen i form af eksport. Og hvad med alle ugebladene????????
God solskinssøndag til dig Annette☀️????
Kh
Louise
Ha ha ja især ugebladende får det hårdt 🙂
Også tillykke til jeres dag
/Annette
Nej jeg er ikke royalist. Så gerne, at Frederik bliver sidste i rækkefølgen. Synes simpelthen, at tiden er løbet fra kongeligheder. Når det er sagt, så gør Margrethe Overhoved det helt fint og tror som også, at sønnen vil klare det godt. Og nej vi fejrede ingenting i går, så hverken TV, sang eller anden festivitas. Hyggede bare som vanligt, i disse uvanlige tider. Til gengæld var det fint I fejrede de 15 år????????????Her i huset har vi ligesnart en rund dag og et sølvbryllup – der begge nok blot, bliver hjemmefejret af gemalen og moi. Tiden er ligesom ikke til det helt store.
Kh fra Janet
Forfatter
Hej Janet
Sjovt nok overrasker det mig egentlig ikke, at du ikke er til konge-røgelse????
Ja det er skønt at fejre kærligheden uanset om det er 15 eller 25 år. Og jeg er sikker på at du og gemalen finder en god måde at fejre både den runde dag og jeres sølvbryllup på i disse Corona tider????
Iderigdommen er jo heldigvis stor, hvis jeg må citere Margrethe Overhoved????
God weekend☀️????☀️
Kh
Louise