fbpx

Lidt ananas i egen juice

For et par uger siden blev jeg spurgt af vores redaktionschef, Hanne Frette, om jeg ville være med i en artikel, som Fyens Stiftstidende ville lave om Odense havn. Hun viste nemlig fra mine billeder på bl.a. Instagram, at jeg bor på Odense havn. Uden de store betænkeligheder sagde jeg ja.

Fint besøg

Så fredag d. 9/11 fik Mads og jeg besøg af min journalistkollega, Maja og vores fotograf Nils. Vi fortalte om vores liv på havnen og om den udvikling som vi har oplevet gennem de knap 11 år vi har boet der.

For der er sket ret meget siden vi flyttede ind i vores lejlighed i december 2007. Dengang var vores hus den eneste beboelsesejendom og omgivelserne bar præg af at være en byggeplads. De første 2 blokke i Promenadebyen var ved at blive bygget og Nordatlantisk Hus og havnebadet var måske i en arkitekts tanker.

Vi har ikke fortrudt et eneste øjeblik, at vi flyttede ned på havnen. Faktisk plejer vi jævnligt at konstatere, at næstefter at have mødt hinanden, så er det det bedste vi har gjort.

Vi er ret glade for at bo på Odense havn

 

Da Maja og Nils kom startede vi i vores lejlighed, hvor vi snakkede en god halv times tid. Derefter gik vi en tur rundt på havnen, hvor Mads og jeg fortalte om vores oplevelse af udviklingen her på havnen. Vi har som sagt været med næsten helt fra start, så der var masser at fortælle og vise frem. Maja og Nils endte faktisk med at være her i halvanden time.

Masser af billeder

Vi havde i øvrigt en masse sjov med at få taget billeder. Vi havde selvfølgelig regnet med, at der skulle tages et par billeder til artiklen. Men vi var ikke helt forberedt på hvor mange billeder, der skulle tages ?

”Ryk lige hånden lidt”, ”Læn dig lidt frem” og alt det der. På et tidspunkt hang fotografen næsten ud af et af vores vinduer for at tage billedet af os på terrassen og med vandudsigt i baggrunden.

Og tror vi gik op ad vores havegang 5-6 gange førend fotografen var tilfreds. Og så havde vi heller ikke lige gennemskuet at vi havnede på sektionsforsiden.

Vi fik trasket et par ture op ad havegangen førend fotografen var tilfreds
Vi fik trasket et par ture op ad havegangen førend fotografen var tilfreds

Så derfor var vi også lidt spændte på hvor kunstige vi så ud på billederne. Men heldigvis er de blevet fine, synes vi i hvert fald selv, he he!

Sjov oplevelse

Men alt i alt var det en rigtig sjov oplevelse at være med i artiklen. Og vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser på vores medvirken. 

Artiklen er skrevet af min journalistkollega, Maja Juelskjær, og var i Fyens Stiftstidendes boligtillæg ”Bolig” søndag d. 18. november. Du kan også læse den på fyens.dk her

Billederne i dette her indlæg er skærmdumps fra min iPhone og originalerne er taget af min kollega, fotograf Nils Mogensen Svalebøg.

Du kan naturligvis også følge mig på Bloglovin, Instagram og Facebook

 

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. 24/11/2018 / 12:22

    Hvor lyder det skægt, det er ikke hver dag man får den mulighed (:

    • Louise
      Forfatter
      24/11/2018 / 15:05

      Det var det; og ja nogen gange skal vi jo bare springe ud i det og snuppe de muligheder, der dukker op?
      God lørdag??‍♀️