fbpx

Kender du din stress?

Gæsteindlæg fra AFEL Psykoterapi – reklame/samarbejde 🤯💆🏻‍♀️

Som mange af jer ved, så har/er jeg ramt af stress. Derfor har jeg givet ordet til psykoterapeuterne Kristine og Line, der sammen driver AFEL Psykoterapi i Odense.

AFEL er en forkortelse for ‘Ansvaret For Eget Liv’ og det er vel egentlig meget sigende.

Line og Kristine har skrevet dagens blogindlæg og kommer udover de symptomer, du skal være opmærksom på, også med nogle gode råd til hvordan du kan passe på dig selv.

Kristine Wiinberg og Line Rotenberg
Kender du din stress? Kristine (tv) og Line (th) er psykoterapeuter og kan bl.a. hjælpe dig med at lære din stress at kende

Læs med i deres indlæg herunder og bliv klogere på, om du kender din stress.

Kender du din stress?

Stress er desværre meget udbredt i den danske befolkning. Det skønnes, at ca. 12% af befolkningen lider af stress.

Vidste du, at langvarig stress giver skader i hjernen og nervesystemet?

Disse skader kan medføre varige mén, skubbe os ud af arbejdsmarkedet og ændre vores sociale formåen. Derfor er det vigtigt, at vi genkender stress og reagerer på den så tidligt som muligt.

Nogle af de tidlige stresssymptomer er at vi:

  • Oplever manglende overblik
  • Har svært ved at slappe af og/eller falde i søvn
  • Får større koncentrationsbesvær
  • Hyppigere hovedpine og/eller spændinger ofte i nakke, ryg og skuldre
  • Glemmer ting vi plejer at huske
  • Har mindre lyst til at være sammen med andre
  • Føler indre uro eller rastløshed
  • Bliver lettere følelsesmæssigt udfordret, f.eks. irritabel, grådlabil, overgearet
  • Har mindre humoristisk sans
  • Øget træthed, som ikke rigtig kan soves væk

Det kan udvikle sig

Når vi opdager, vi har begyndende stress er det vigtigt at reagere, så det ikke udvikler sig. Nogle af de ting, du kan justere på kunne være:

  • En fast dag hver weekend, uden planlagte aktiviteter (ja det betyder ofte at skulle aflyse aftaler…!). Brug dagen til det du har lyst til, når du vågner. Er det at sidde ude i haven og høre græsset gro, så er det helt ok. Husk: har du børn har de også godt af det, selvom de måske brokker sig.
  • Skær ned på det du gør i hverdagen. Mange synes lige de skal nå cafebesøg, kæresteaften, 3 ugentlige besøg i fitnesscenteret, to legeaftaler til ungerne, hjemmebagt kage til skole, perfekte madpakker og… Giv slip på det.
  • Gå en tur efter aftensmaden… eller før.
  • Træk stikket ud af fjernsynet og spil i stedet kort, brætspil, lav noget kreativt, hør musik eller læg et puslespil. Vi tror vi slapper af foran fjernsynet, men det er ikke rigtig afslapning, det er mere som at trykke på en zoom ud knap. Du er mindst lige så flad efter 2 timers tv, som du var før.
  • Brug 10 minutter om dagen på meditation, mindfulness, yin yoga eller afspænding.
  • Gå en time tidligere i seng. Du behøver ikke sove, du kan også bare ligge og slappe af, læse, høre musik.

Det kan måske lyde som en masse fravalg, men du kan vælge at se det som et tilvalg af dig og din livskvalitet.

Husk livet skal leves, ikke overleves!

Når stress bliver voldsommere

Hvis vi overhører de tidlige stresssymptomer, reagerer krop og sind på overbelastningen med mere alvorlige symptomer:

  • Hjertebanken, evt brystsmerter
  • Åndedrætsbesvær
  • Tankemylder
  • Angst
  • Svimmelhed
  • Nedtrykthed eller depression
  • Manglende lyst til det der plejer at gøre dig glad, herunder f.eks. nærhed og sex
  • Øget forbrug af f.eks. alkohol, cigaretter, slik, mad og piller.
  • Fordøjelsesproblemer
  • Høre og synsforstyrrelser
  • Overvældelse af følelser typisk vrede, ked af det, magtesløshed og opgivelse.
  • Anfald af hovedpine eller migræne

Måske genkender du dig selv i noget af dette?

Så husk: stress er en tilstand som kan afhjælpes! Når du får øje på det, er du allerede på rette vej væk fra stress.

Når du har mere alvorlige stress symptomer, vil det oftest en god ide at søge hjælp. For at få det bedre skal der større forandringer til. Det kan være du skal sygemeldes, lave markante ændringer i dit arbejdsliv, privatliv og måske skal du forstå og leve dit liv på en ny og mere nærende måde, med at andet fokus. Her kan en udenforstående ofte være en god støtte og hjælp. Det kan f.eks. være din læge, en terapeut, præst eller hvem du har tillid til og som forstår hvordan mennesker støttes til at genskabe balancen i livet.

Livet efter stress

Når du er kommet oven på efter en periode med stress (ikke at forveksle med en travl periode), er det en god ide at have planlagt en eller flere permanente ændringer. Det liv du havde før din stress, gjorde dig syg. Og det vil det sandsynligvis gøre igen.

Når vi går ned med stress, er det kroppen som fortæller os, at der er alt for meget i vores liv. Hvad det er, vil være forskelligt fra mennesker til menneske.

Nogle må helt tilbage og rydde op i fortiden, nogen finder løsningen i dagligdagens logistik, for nogle handler det om deres job, andre deres relationer. Vi er så forskellige, at hvert individ, skal finde sin egen vej til et stressfrit liv.

Man kan sagtens vende tilbage til en travl hverdag, men måske skal der så flere pauser, mere selvbestemmelse eller hvad der tanker netop dig op.

Det kan godt være svært at finde ud af om det er små eller store ændringer, som skal til. Men for rigtig mange er det faktisk blot nogle mindre justeringer. De er til gengæld vigtige at holde fast i.

For andre bliver livet på den anden side af stressen helt anderledes.

Husk kun du kan vide, præcis hvad du har brug for.

De varmeste hilsner

Line og Kristine

AFEL psykoterapi

__________________

.

Tusind tak til Kristine og Line for at gøre os klogere på hvad stress gør ved vores krop og give nogle råd til hvad vi selv kan gøre. Giv dem lige et besøg på deres hjemmeside AFEL.dk og se hvad de tilbyder.

På deres hjemmeside finder du nogle faglige blogindlæg om f.eks. stress og angst.

.

I næste uge deler jeg min egen stress historie her på bloggen. Stay tuned.

Du er selv med til at bestemme hvilken vej du skal!
Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.