Påsken står snart for døren og i år må vi heldigvis holde påskefrokoster alt det vi lyster. Du kan gøre din påske lidt ekstra hyggelig ved at sætte snaps på dit påskebord. Og måske du endda har lyst til at overraske dine gæster og byde dem på en hjemmelavet gør-det-selv snaps!
Mads har de seneste år hygget sig med at eksperimentere med at lave snaps selv. Det er der kommet mange gode snapse ud af. Og nogle enkelte hvor vi konkluderede, at det vist var første, sidste og eneste gang 😉
Mads løfter lidt længere ned i indlægget sløret for en hjemmelavet snapsevariant, som du sagtens kan nå at have klar til dit påskebord.
Forskellig smag og trækketider
Du kan lave snaps helt efter din egen smag med f.eks. krydderurter, bær, lakrids, rakler, bolsjer eller nødder. Ja det er stort set kun din egen fantasi, der sætter grænser for hvad du kan lave snaps med.
Trækketiden på den hjemmelavede snaps afhænger af hvilke smagsvarianter du vælger at bruge. Nogle snapse skal trække i få dage eller uger; andre i 6-12 måneder. Det afhænger af hvor ’hård’ plantedelen er.
En tommelfingerregel på trækketider er
Blomster: skal kun trække i dage
Blade: skal trække i dage og op til uger
Bløde bær: skal trække i måneder
Hårde bær og rødder: skal trække i lang tid (år)
Sådan laver du din egen påskesnaps
For at lave din egen påskesnaps skal du bruge
- 1 flaske neutral alkohol uden smag; vi bruger gerne vodka og en af de billige
- 1 stort glas med patent eller skruelåg
- 1 tragt og et kaffefilter
- Smagsgivere i form af (krydder)urter, bolsjer, blade, nødder eller hvad du har lyst til
Det kan være en god ide at smage på snapsen undervejs for at ramme en smag du synes om. Når smagen er som den skal være, filtrerer du din snaps ved at si snapsen gennem en tragt med et kaffefilter.
Er din snapseblanding blevet lidt for stærk i smagen, så tynder du den bare op med lidt af den neutrale alkohol.
Ramsløg snaps
Ramsløg er blevet rigtig populære de seneste år – og da vi i den grad er hoppet med på ramsløgsvognen, skulle vi selvfølgelig prøve at lave en ramsløg snaps.
Og den er blevet forbavsende god – og skal heldigvis kun trække fra 24 timer til 6 dage afhængig af hvor stærk smag du ønsker.
Du skal bruge
- 0,5 liter vodka
- 10 ramsløgsblade
- Skyld ramsløgene godt under vandhanen
- Læg ramsløgsblade i dit patentglas
- Tilsæt alkoholen
- Luk glasset
Lad blandingen stå i en uges tid.
Si bladene fra.
Smag snapsen til og tilsæt evt lidt ekstra neutral alkohol. Lad dig ikke skræmme af den skrappe duft, da smagen er lidt mere mild end duften.
Du kan højne smagsoplevelsen ved at tilsætte lidt sukker eller honning.
Hæld din ramsløgsblanding på en flaske og server den kold til din påskefrokost.
Ramsløgsnaps med et lille twist
Vil du nedtone smagen af ramsløg lidt, så kan du med fordel tilsætte 10 laurbærblade sammen med dine ramsløgsblade.
Er du ikke til ramsløg eller ved du ikke hvor du skal finde ramsløg, så kan du jo heldigvis lave mange andre typer af hjemmelavede snapse.
En af vores absolut favoritter blandt vores hjemmelavede snapse er brombær snapsen og den kan du se vores opskrift på her
Du kan se en oversigt over mange forskellige snapsetyper (med forskellige trækketider) som du selv kan lave på hjemmesiden Snaps og krydderurter
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.