Så ramte vi april – hvor blev tiden af? Jeg synes lige det har været jul og nytår. Nå men det er vel forhåbentligt et tegn på at livet er godt, når tiden flyver. Solskin og lysegrønne blade er i hvert fald lig med mere energi hos mig!
Hej maj– du byder på
- Comedy show med Heino Hansen I Odeon. Og rygterne vil vide at der bliver masser af mulighed for at få rørt lattermusklerne
- Spændende event hos Intraceuticals i Brøndby med skønne Instagram og blogger kolleger bl.a. min skønne Instagram og bloggerkollega Vibeke fra ByGuldager.dk. Mads og jeg kombinerer det lige med lidt familiebesøg
- Odense havnekulturfestival for første gang i 2 år og behøver jeg at sige, at jeg glæder mig til 3 dages fest i ’baghaven’ her i havnehood’et den sidste weekend i maj. Og nej der er lukket for andre aftaler for damen her skal til havnefest!
- Ålegilde på Munkebo Kro; Mads og jeg har nemlig en tradition med gerne at ville spise ål en enkelt gang om året
- Besøg hos min bror og svigerinde i det nordjyske og vi er så heldige at alle 3 nevøer er ’hjemkaldt’. Så vi snupper en overnatning
Mads og jeg snupper nok lige en lille tur ud i det blå når nu St. Bededag lægger op til 3 dages weekend. I skrivende stund har vi ikke afgjort hvor turen går hen!
Maj byder også på et par webinarer (hvis hovedet er friskt) og et par fødseldage
I maj vil jeg
- øve mig i bare at sidde på vores altan – uden telefon – og nyde
- på ramsløgsjagt og prøve nogle ramsløgsopskrifter af
- have lidt gang i noget løbetræning
- sætte lys i vinduerne d. 4. maj for at mindes Danmarks befrielse
- få købt mig en ansigtscreme med indbygget solcreme
Farvel april – du bød også på
Du bød på
- Hyggelige påskefrokoster med skønne venner
- møde med en gammel ven, jeg ikke har set i 35 år. Han inviterede på en kop kaffe og en snak efter at lave læst min forrige blogindlæg ‘Seniorliv og senkarriere‘
- Skønne stunder på altanen i solskin
- Møde med et par skønne Instagram og blogger kolleger fra (reklamelink) AFEL Psykologi som jeg er ved at lave et lille samarbejde med om stress
Er du klar til maj?
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.