fbpx

Hej december og farvel november

Så blev det december og det allerbedste ved den mørke tid synes jeg er alt det flotte udendørs lys, der kommer op alle steder. Tror også nogen af os er startet lidt tidligere i år. Er det ikke ligesom vi trænger til lidt ekstra julehygge i år efter sidste års corona ramte?

Normalt er jeg ikke den store julenisse, men jeg synes nu alligevel, at jeg mærker julehumøret snige sig lidt mere ind på mig end normalt.

julemand-i-båd-odense-havn
Odense havn fik fint besøg af julemanden, da juletræet skulle tændes hos Nordatlantisk Hus

HEJ DECEMBER – DU BYDER PÅ

  • 2 forskellige julefrokoster med gode venner henholdsvis d. 4/12 og 11/12; den ene julefrokost holdes i privat regi og er med den gamle venne-bande. Nr 2 julefrokost er på Knudsens Gård og jeg er ret sikker op det bliver en ret fed mad-oplevelse – medmindre de der corona restriktioner ligger os hindringer i vejen
  • Vi har gløgg aftaler med adskillige hold venner, så vi lige kan nå at ønske hinanden god jul.
  • Christmas Gospel i Odeon med Anders Blichfeldt fredag d. 17/12 – vi har set hans juleshows før og ved derfor, at der er garanti for at komme i julestemning.
  • Juleaften her på havnekajen. Hvert andet år holder vi juleaften her på havnen for Mads’ familie, da vi er placeret i midten i forhold til hvor hans familie bor.
kvinde i stue med juletræ i baggrunden
Der kommer juletræ på havnekajen i år, da vi holder juleaften hjemme
  • Jeg glæder mig for en gangs skyld til at skulle pynte juletræ. Vi gider ikke bøvlet med juletræ de år, hvor vi ikke holder jul her. Men sidste år købte jeg en del alternativ julepynt som avocado, regnbue, julemand med ansigtsmaske, donut og pommes frites. Så i år bliver det tilnærmelsesvis sjovt at pynte juletræ. Så må vi se hvad gæsterne siger til det, he he!
  • Nytårsaften og i år er det vores tur til at lægge hus til. Vi er 4 hold venner, der normalt holder nytårsaften sammen og så går det med at lægge hus til på skift. En stille og rolig aften med lækker mad og godt selskab – og sikkert en masse flot fyrværkeri hvis havnehood’et lever op til de tidligere år

I DECEMBER VIL JEG

  • Forhåbentlig forkæle de personer, der deltager i min adventskalender med både dejlige yogaøvelser og tips til egenomsorg og selvforkælelse
  • glæde mig til at se ’House of Gucci’ som er en del af Biografklub Danmarks repertoire
  • være en flittig bruger af hygge-tøj og hygge-sokker
  • spise æbleskiver og drikke masser af gløgg
  • nyde al den flotte udendørs julebelysning i hele havnehood’et; selv Odense havnebad, nogle af bådene og Nordatlantisk Hus er hoppet med julelys – foruden alle lyskæderne på folks altaner
  • holde fast i min træning dels på yogamåtten og dels med de skønne kvinder i Urbanrun.dk
kvinde-i-løbetøj-odense-havn
Humøret er som regel højt når jeg er på vej til træning med Urbanrun.dk – og jeg satser på udendørs træning i december

FARVEL NOVEMBER

Du bød også på

  • Et smukt besøg ved lysfestivalen Lumagica i Kongens Have
  • Flot lysshow i Odense Zoo – og vores zoo er altid et besøg værd med eller uden lys
  • Min første artikel på otown.dk, hvor jeg er nu tilknyttet som frivillig skribent og ildsjæl. OTOWN er bymediet for nysgerrige odenseanere. OTOWN taler med mennesker, som brænder for og bidrager til Odenses udvikling.
  • Tjek lige deres blog og sociale profiler ud. Nogen har nemlig lavet en oversigt over julemarkeder – og taget billeder fra både Lumagica, Odense Zoo og et fint besøg på Odense havn😉
  • Julepyntning med lyskæder og julekugler i vores fælles have i Havnehaven. Det er blevet virkelig flot og jeg ved fra de tidligere år, at folk der går aftentur i havnehood’et ofte lægger vejen forbi for at se vores julelys
træ med julekugler og lyskæde på Odense havn
Havnehaven kan også være med når det gælder udendørs juleoppytning

Hvordan ser din december ud? Holder du juleaften derhjemme? Og hvad med nytårsaften?

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.