De sidste 4 fredage (minus Bededag) har for mit vedkommende budt på Yoga Nidra. En god måde at starte weekenden på – skal jeg hilse og sige!
Yoga Nidra er yogiens svar på søvn. Det er en form for afslapning eller meditation, hvor man lægger på en madras med et tæppe over sig. Og så går man i gang med at mærke de enkelte kropsdele. Det er total mindfulness, afslapning og ren balsam for sjælen.
Maria fra Nordisk Yoga havde lavet et kursus med Yoga Nidra 4 fredage fra kl. 13.15-14.45. Det tænkte jeg skulle prøves. Så der er lige blevet afspadseret nogle timer fra arbejde og hældt på positivkontoen.
Hver fredag har vi på kurset gennemgået 2 meditationer a ca 30 minutters varighed. Maria introducerede hver meditation for os inden vi lagde os godt til rette på yogamåtten og puttede os under tæppet. Og så blev vi guidet til at mærke højre tommelfinger, venstre lår eller gå på en visuel tur gennem en smuk have.
I dag lavede vi også en sjov lille øvelse med at holde en isterning i hånden ca 2 minutter. Så lagde vi isterningen fra os og havde i et par minutter fokus på vores vejrtrækning. Derefter tog vi igen isterningen op i hånden et par minutter. Og det var på sin vis lettere anden gang, fordi fokus var på vejrtrækningen. Simpel men lærerig øvelse om at være i nuet selvom det ikke er så behageligt.
Efter hver af meditationer tog vi i øvrigt en kort snak om hvordan oplevelsen havde været. Og spændende at høre hvad mine medkursister havde fået ud af det. Håber Maria laver nye Yoga Nidra kurser efter sommerferien. Jeg er i hvert fald klar igen 😉
Kan godt selv, men….
Har man lidt rutine kan man sagtens selv lave en krops scanning eller body scan. Men personligt foretrækker jeg, at der er en, der styrer slagets gang. Allerbedst en af mine yoga lærere alternativt en indtalt bodyscan eller meditation. For mig gør det, at jeg kan have fuld fokus på at slappe af og mærke min krop. Så jeg har forskellige guidede meditationer og krops scanninger jeg skifter i mellem herhjemme.
Øjenpuder er faktisk også en rigtig god opfindelse. Det er den lille lyserøde fidus på billedet her. Øjenpudens vægt føles behagelig mod øjenlågene og får mig til at slappe endnu mere af.
De fleste (hverdags) morgener får jeg lavet en omgang yoga nidra. Ikke en krops scanning, men en hvor jeg har meget fokus på vejrtrækningen og i langsomt tempo. Det gør underværker! Specielt hvis jeg har sovet dårligt en nat, så kan sådan 15-20 minutters fokus på vejrtrækningen godt redde dagen for mig 🙂
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.