Vi har i havnekøkkenet de sidste par år udviklet vores egen udgave af et fusionskøkken. I bund og grund handler det om, at vi er blevet meget bedre til at spise rester og dermed smider vi også væsentlig mindre mad ud. Og det er jo godt for både miljøet og pengepungen. Og det fede er at det ret faktisk også smager godt.
Fusionskøkken og mindre madspild
Jeg kan huske jeg så Selina Juul, initiativtageren til “Stop spild af mad” i et eller andet tv program for nogle år siden. Her berettede hun om sin ide med at sætte fokus på at stoppe madspild.
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke blev fanget voldsomt meget af ideen lige på det tidspunkt. Min holdning var nok mere “det er sgu da meget sødt og lidt hippie” agtigt. Men man har jo heldigvis lov at blive klogere! Og det er jeg så blevet på det tidspunkt 🙂
De sidste par år er Mads og jeg stille og roligt begyndt at sætte fokus på hvordan vi undgår at smide (alt for meget) mad ud. Der ryger selvfølgelig stadig lidt mad i skraldespanden i ny og næ.
MEN det er i helt andre størrelses orden (læs: mindre som i meget mindre) mad, der nu ryger i havnekøkkenets skraldespand end der gjorde tidligere.
Jeg skal på ingen måde påstå, at vi er blevet hellige. Overhovedet ikke det der ligner. Men det sjove er, at sådan en fusionskøkken-aften aka restemadsaften smager godt.
Faktisk er der gået lidt sport i at smide “ugen der gik” på panden og så lige servere et spejlæg til. Eller hvad vi nu finder på.
Tirsdag aften stod havnekøkkenets fusionsmenu både på en forret med lidt oksekødssuppe. Hovedretten var lidt paella blandet op med en rest grøntsager, et par kartofler samt nogle mørbrad- og kyllingestykker – dog uden spejlæg 🙂
Det smagte godt – og ja, samvittigheden har det da lidt bedre.
Apps mod madspild
Jeg har endnu til go’e at prøve en af de der “to good to go” apps. Jeg er tilmeldt, men jeg glemmer simpelthen at tjekke dagens tilbud.
Det må så være den næste udfordring jeg tager op. Hvis du har erfaringer med en af disse “to good to go” apps, så smid endelig en kommentar om dine erfaringer.
Du kan naturligvis også følge mig på Bloglovin, Instagram og Facebook
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.