Om

Louise aka Theharbourgirl
Louise aka Theharbourgirl

Jeg hedder Louise, er 53 år og bor i en lejlighed på Odense havn sammen med min kæreste Mads. Og det er mig, der er personen bag Theharbourgirl.

Min blog er en personlig livsstilsblog om det gode liv 50+. Jeg blogger om lidt af det hele – store, små, sjove, skæve og skøre ting fra min hverdag her på Odense havn, mine små skøre projekter, når jeg “går all in” på en sjov ide og når min kæreste og jeg “hælder på positiv kontoen” med – primært – kulturelle oplevelser.

Jeg er til yoga, sociale medier, ishockey, klassisk musik, fodbold, løb, sjov og skør kunst, meditation og Big Fat Snake, selvom de ikke turnerer længere. Og så har Mads og jeg den livsfilosofi, at der sjældent er problemer, der ikke kan løses over en Gin&Tonic 🙂

Mads og Louise
Mads og Louise

Jeg har genoptaget en gammel hobby med at tage billeder og derfor er der masser af billeder fra Odense havn på her på bloggen og på mine Instagram og Facebook profil. Odense havn er nemlig et fantastisk sted at bo ….. og jeg er så heldig at bo her – hver dag 🙂

Jeg nyder mine skriblerier og håber du kan relatere til eller blive inspireret af noget af det, jeg skriver om og vil nyde at læse og se med “over skulderen” i mit liv. God læselyst.

7. november 2015 Louise