Du kan ikke altid se det

Reklame/samarbejde med AFEL Psykoterapi

Du har enten selv oplevet det på egen krop – eller kender en tæt på dig, der har oplevet det! Altså stress

Omkring 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag; det er ca 12% af den danske befolkning.

Stress kommer typisk, når vi har været belastet for hårdt i en længere periode af enten stort arbejdspres, bekymringer eller konflikter i en længere periode.

Forhistorierne er mange og forskellig artede og de er egentlig ikke vigtige at kende for os andre. For det handler om kort fortalt, at du og jeg har presset os selv i alt for lang tid. Så siger kroppen og hovedet fra.

Jeg har selv oplevet at være ramt af stress og er det egentlig stadig væk. Derfor ved jeg hvor svært det er at indrømme. Både overfor sig selv og for andre.

Nej du kan ikke altid se det og der er heller ikke en nem facitliste til hvordan du kommer videre. For det er forskelligt hvad der virker for den enkelte. Og min egen oplevelse er, at den ene dag virker noget. Og i morgen er det måske noget andet.

Derfor sætter jeg sammen med psykoterapeuterne Line Rotenberg og Kristine Wiinberg fra AFEL Psykoterapi fokus på det have stress og hvordan du (forhåbentlig) kommer videre.

Kristine og Line vil fortælle dig den mere faglige del af det at have stress. Og jeg vil fortælle dig om hvad jeg selv oplevede og hvad der hjalp mig til at komme videre.

Og forhåbentlig kan du finde inspiration i min historie og nogle af de ting, der hjalp og fortsat hjælper mig.

Hvad oplevede jeg og hvad hjalp mig?

Stress er som sagt din krop, der fortæller dig, at nu skal du altså høre efter og tage dig selv alvorligt og stoppe med at gøre det, du gør.

Mine stresssymptomer viste/viser sig som dårlig nattesøvn, manglende koncentration, svimmelhed, tristhed, følelsen af ikke orke ret meget og at jeg bliver hurtigt træt i mit hoved. Og så har jeg været enorm slem til at bide tænderne sammen i mere end en forstand – med ømme kæbemuskler til følge.

Ulempen er ofte, at symptomerne kommer snigende over tid modsat en brækket arm. Derfor er det også det letteste bare at forsætte ud af samme spor. Og blive ved med at hælde på ’jeg skal bare tage mig sammen’ kontoen.

I virkeligheden er det meget lettere med en brækket arm, for den er yderst synlig både for dig selv og dine omgivelser.

Jeg oplevede selv i alt for mange år at have knaldet det berømte kosteskaft i ryggen, og løb i hamsterhjulet uden at ville indrømme, at der vist var et eller andet, der ikke var som det skulle være.

Sorg og vrede er ok

For jeg er opvokset med den filosofi, at ’det var et af de små slag livet gav og så rejser vi os og kommer videre’.

Jeg skulle ikke klynke over, at noget var hårdt eller vise at jeg var sårbar og ked af det. Det handlede bare om at komme videre.

Se den evne er rigtig god at have i rigtig mange sammenhænge. Og den evne har også hjulpet mig videre i de fleste af de ’små slag’ livet gav.

Men den er bare ikke altid god har jeg så efterhånden lært mig selv. For indimellem er det altså både nødvendigt og sundt for krop og sjæl at kaste håndklædet i ringen.

At blive ked af det, sætte sig ned og tudbrøle over hvorfor det lige var mig, der skulle rammes af dit og dat.

Sorg og vrede er nemlig lige så vigtige følelser at anerkende, som det at kunne tage sig sammen og det at rejse sig og komme videre.

Og nej mine forældre var bestemt ikke onde mennesker. De gav bare videre hvad de havde lært fra deres fædre. For de oplevede faktisk begge at deres mødre døde, mens de var forholdsvis unge. Så de var også opdraget til at ’rejse sig efter de små slag livet gav’. Den måde at reagere på, gav de naturligt videre til mig.

Jeg søgte og fik hjælp

Allerede før mit stress forløb havde jeg over flere omgange haft en del sessioner med en coach her i Odense. Bente hjalp mig med at knække første del af koden. Hun lærte mig at sorg og ked-af-det-hed ikke skal pakkes væk, men vises.

Så i en alder af omkring 47 år blev jeg, min damer og herrer, mønsterbryder. Og begyndte at øve mig i, at jeg ikke altid partout skulle rejse mig med det samme.

Jeg har f.eks. skullet lære at det var helt ok at prøve at sige nej til personer eller oplevelser, som drænede mig for energi. Og at det var de andres udfordring, hvis de blev kede af eller skuffede over, at jeg f.eks. ikke deltog i noget.

Jeg har også gennemgået et stress forløb gennem Odense kommune, hvor jeg fik noget faglig men let forståelig viden om hvad stressen gjorde ved min krop. Og ikke mindst hvad jeg selv kunne og kan gøre for at afhjælpe nogle af symptomerne. Og her er f.eks. både kost og det at bevæge sig ret vigtige faktorer. Ud med sukker og ind med grøntsager meget kort fortalt!

Og ja det tager tid at lære at gå nye veje og det tager tid at lære nye tankemønstre. Og det er formentlig også noget, som jeg skal øve mig på resten af mit liv.

Men det bliver lettere og lettere og ja jeg oplever da også lidt tilbagefald i ny og næ. Men så ’fanger’ jeg heldigvis mig selv og mine tanker forholdsvis hurtigt og kommer på rette tanke-spor igen.

Hvordan lærte jeg at mærke efter?

Der er ingen tvivl om, at det er en god ide at få noget hjælp til at lære nogle redskaber til at passe på sig selv. For det kan være ret svært at identificere sine egne uhensigtsmæssige tankemønstre uden hjælp.

Du skal lære at kende og mærke dig selv og dine egne følelser i kroppen. Trækker du skulderne op til ørene eller bider du tænderne (fysisk) sammen, når du føler dig presset? Jeg kan afsløre, at jeg ofte gør eller rettere gjorde det sidste.

Og det at lære at mærke dine følelser i kroppen, er ikke noget du bare lærer på et par uger. Det skal trænes lige som så meget andet. Og jo mere du øver dig, jo bedre bliver du.

Jeg er nu blevet opmærksom på, at der er nogle bestemte situationer, som banker på min stress dør. Har jeg f.eks. for mange bolde om ørene og skal for mange ting på en dag, så har jeg lært at jeg skal være opmærksom på at erkende, at det er mig selv, der har ansvaret for at dagens program er lidt for stramt. Det er sjældent andres skyld, selvom jeg tidligere oppe i mit hoved kom til at give andre skylden for det.

Pilen peger også på dig selv

Så de tanker med at give andre skylden, øver jeg mig i at lægge væk og i stedet pege pilen mod mig selv. For det er mit eget ansvar at tage mig selv alvorligt og sætte grænser. Andre kan altså ikke nødvendigvis se, hvad der foregår inden i mig.

Det med at give andre skylden for noget hedder på fagsprog ’projektion’. Fordi du projekterer dine egne ’spøgelser’ eller skyggesider over på andre. Skygger eller skyggesider er de følelser og egenskaber, som vi ikke bryder os om ved os selv. Det kan du læse mere om i blogindlægget ’Vi har dem alle sammen’ hos AFEL Psykoterapi.

For mig har det virket med

• selverkendelse

Altså til en start at erkende overfor mig selv, at jeg var ramt af stress. Og ja det tog noget tid at sluge den kamel, når jeg nu hele sit liv har fortalt at mig selv, at jeg er et jysk egetræ, der modstår stort set alt og altid rejser mig igen efter de små slag livet gi’r.

• søge og bede om hjælp

At øve mig i at sige fra, for andre kan ikke nødvendigvis se hvor træt jeg er. At række ud og spørge efter hjælp. At det ikke altid er mig, der skal være on top of the world og have styr på alting.

• at blive bevidst om mine tankemønstre og hvad det er der trigger mine (gamle) tanker

F.eks. har jeg det svært med mennesker, der brokker sig og bliver ved og ved. Jeg ser eller rettere så det som en svaghedstegn, for de skulle ’jo bare rejse sig og komme videre’. For det er jo det jeg har lært!

Men næh nej, det er nemlig ok at brokke sig og sætte spørgsmålstegn ved noget (så længe det er indenfor rimelighedens grænse).

Udover selverkendelsen, så er det med brok og klynk (i mine ører) nok det hvor jeg stadigvæk skal holde godt fast i mig selv og minde mig selv om, at det er ok.

Motion og vejrtrækning

• bevæge mig; ikke hård motion, men at gå en stille og rolig tur og få noget frisk luft, mærke vinden i ansigtet, lytte til fuglene der synger eller plukke en buket vilde blomster.

I perioder hvor jeg oplevede at være meget stresset, startede jeg mine gåture med at gå forholdsvis stærkt, fordi det føltes som et overgreb på mig selv at skulle gå langsomt.

Og så satte jeg stille og roligt tempoet lidt ned, når jeg havde gået nogle minutter. På den måde blev jeg bedre til at gå langsomt og mærke vinden og alt det der uden at det føltes som et overgreb på mig selv.

• lave forskellige typer af rolige aktiviteter – dem beskriver jeg mere i mit indlæg i næste uge

• have fokus på min vejrtrækning

Den dybe vejrtrækning er en både enkel og meget effektiv måde at skabe ro i både hoved og krop på. Er du stresset, trækker du vejret hurtigt og overfladisk. Derfor er det godt at øve sig i at trække vejret stille og roligt og helt ned i maven og puste langsomt ud.

• at mærke efter hvordan dagens humør er hver morgen og mærke efter om jeg i dag er glad, træt, eftertænksom, ked af det eller hvad jeg nu er. Og så acceptere det.

På den måde lærer jeg at mærke efter og acceptere dagens humør. Og så dyrker jeg de gode dage og øver mig i at være i de dårlige dage

En nem praktisk øvelse

En lille praktisk men effektiv ting du kan gøre for at lære at mærke dit humør, er at lave en moodtracker. Altså farvelægge dagens humør. Ved at farvelægge dit humør, øver du dig i at mærke efter hvordan dit humør er i dag.

Jeg har valgt at have 8 farver/humør/følelser i min moodtracker. Og så farvelægger jeg dagens felt i min moodtracker med 1-2 farver, der beskriver mit humør. For nogen gange kan jeg godt være både træt og glad!

Du vælger selv hvor mange farver og dermed moods du vil bruge.

Vil du gerne i gang med at farvelægge dagens humør, kan du downloade min moodtracker her.

I næste uges blogindlæg fortæller jeg dig mere om de ting, som jeg har fundet ud af virker for mig i forhold til det at skabe mere ro i min hverdag og til hvordan jeg har fået et liv, og et godt liv, efter stress.