fbpx

Driller din hjerne også dig i ny og næ?

Oplever du tankemylder? At dit hoved er ved at koge over? Og at det er svært at finde ro? Med andre ord, driller din hjerne også dig i ny og næ? Ja, så er kraniosakralterapi måske noget for dig. Jeg har gennem en del år efterhånden brugt kraniosakralterapien til at finde ro både i kroppen og ikke mindst mit hoved. Og selvom Mads var lidt skeptisk første gang han skulle prøve det, ja så har han sidenhen overgivet sig helt til kraniosakralterapien. Og i særdeleshed vores helt fantastiske behandler Shila.

Hende her laver nogen gange ren magi med min hjerne
Hende her laver nogen gange ren magi med min hjerne

Hvad er kraniosakralterapi?

Kraniosakralterapi er en meget blid men alligevel dybdegående terapiform. Jeg plejer lidt populært at kalde det håndspålæggelse. For det er meget blide tryk, der bruges, når en kraniosakralterapeut arbejder med din krop.

Der arbejdes som regel omkring rygsøjlen, bækkenet, nakken og hovedet. Det er her mange af os typisk har nogle spændinger, der så har forplantet sig til resten af kroppen.

Jeg har prøvet kraniosakralterapi hos flere forskellige terapueter, men min favorit er Shila. Shila er nemlig uddannet sygeplejerske og igennem sit arbejde så hun hvordan det etablerede sundhedssystem ofte prioriterede behandling fremfor forebyggelse.

I forbindelse med at Shilas ene datter fik diagnosen ‘autisme’ valgte Shila at søge hjælp udenfor det etablerede sundhedsvæsen. Her stødte hun på kraniosakralterapien. Og efter at have set hvordan det hjalp datteren, valgte Shila at uddanne sig til kraniosakralterapeut og har siden 2011 helliget sig sin egen klinik 100%.

Når Shila laver magi med vores hoveder

Ved selve kranio behandlingen ligger du fuldt påklædt på en briks med et tyndt tæppe over dig. Og så handler det om at give slip, at overgive sig og bare tage i mod. Ikke tænke, bare nyde og lade Shilas hænder klarer resten.

De blide tryk føles måske umiddelbart ikke af så meget, Men trust me, der sker sgu noget i kroppen, deep down. Og jo mere slip du er i stand til at give, jo mere får du ud af behandlingen. Og jeg er ret sikker på, at Shila er så lige glad med hvor åndsvag jeg evt. ser ud, når jeg ligger der med åben mund og polypper. I virkeligheden er det jo en cadeau til Shilas evner. For jo mere jeg slapper af, jo bedre er hun jo i virkeligheden!

Efter en behandling oplever Mads og jeg en total afslappelse i kroppen og hovedet. Der er blevet slukket for tankerne og hjernen er igen i zen. Nulstillet og klar til at møde verdenen på ny. Kraniosakralterapien er ren magi for vores hjerner.

Nye lokaler

Nå, men fredag eftermiddag var Mads og jeg så til reception hos Shila. Hidtil har Shila nemlig haft lokaler hjemme hos sig selv her i Odense. Men fra på mandag rykker hun i nye lokaler på Lindvedgård i Odense. Og Mads og jeg tog selvfølgelig forbi til indflytningsreception for både at se og ønske tillykke med de nye lokaler.

Shila byder velkommen til sin reception
Shila byder velkommen til sin reception

Lindvedgård er en gammel hovedgård i det sydlige Odense og fungerer i dag som et kontorfællesskab. De skønne og smukke landlige omgivelser passer så godt til Shilas mindfulde verden og hendes fine nye lokale. Og når man nu som Shila har haft sin klinik hjemme nogle år, så gætter jeg på, det også er en ret god oplevelse at få kolleger, selvom de beskæftiger sig med alt muligt andet. I forbindelse med Lindvedgård er der et skønt Orangeri, hvor receptionen blev holdt.

Driller din hjerne også dig i ny og næ?

Ja, så kan det være du som jeg kan have gavn af at prøve kraniosakralterapien. For både Mads og jeg har bekendtskabet med kranioen i hvert fald betydet, at vi har fundet ro i vores hoveder. De blide tryk har løsnet op for de spændinger, der har været og er i vores kroppe. Og når kroppen falder til ro og ikke er stresset, ja så lister tankemylderet også stille og roligt væk.

Mads og jeg snakker faktisk rigtig godt sammen i hverdagen og er efterhånden blevet gode til at sætte ord på. Men ind i mellem er det altså rart at få noget input fra udenforstående.

Så derfor har både Mads og jeg også brugt Shila som coach eller terapeut om du vil. Hver kraniosakral behandling hos Shila er typisk startet med en snak på 10-20 minutter. Shila er nemlig god til at lytte og det har føltes godt for os begge at få ‘vendt verdens situationen’ med en person, der ikke er tæt på. En person, der kan se tingene udefra og ikke har nogle følelser i klemme.

Typisk har vi så også fået nogle konstruktive forslag til hvad vi har kunnet gøre anderledes. Og fået nogle små øvelser vi har kunnet lavet herhjemme for at komme ned i gear og/eller styre tankemylderet. Men det er altid godt med en genopfriskende behandling, så vi kommer tilbage på sporet.

Som jeg skrev indledningsvis så var Mads lidt skeptisk i starten. Men jeg skal da love for at Shila har fået ham på andre tanker, både i forhold til hvad kraniosakralterapi og mindfulness kan. Så jeg er ret sikker på, at kraniosakralterapi og mindfulness vil være en fast del af vores liv fremover i et eller andet omfang.

Du kan i øvrigt læse om en af mine tidligere kraniosakral terapi oplevelser her.

Er du blevet nysgerrig på kraniosakralterapi kan du læse mere på Shila’s hjemmeside.

Har du prøvet kraniosakralterapi? Eller andre former for alternative behandlinger? Og hvordan har du det i det hele taget med at søge hjælp udenfor sundhedsvæsenet?

Det her kranium ku' jeg ikke stå for
Det her kranium ku’ jeg ikke stå for
Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. Louise
    Forfatter
    30/08/2020 / 08:47

    Hej Janet

    Jeg kan kun anbefale kraniosakral, der bl.a. er godt til den ‘øverste etage’????

    Og efter at have læst dit indlæg med JOMO tror jeg også at jeg skal til at have noget mere JOMO tid????????‍♀️

    God søndag til dig☀️????

    Kh
    Louise

  2. 30/08/2020 / 08:22

    Det moderne liv er overfyldt med stimuli 24/7. Ro på øverste etage er vigtig, har jeg opdaget. Jeg er derfor begyndt at dyrke JOMO og gå til akupunktur, for netop at få ro på systemet. Måske skal jeg prøve kraniosakral oveni. Det lyder velgørende. God søndag til dig og ham den søde☀️

    Kh fra Janet