fbpx

Bananpandekager til morgenbordet og madpakken

Nyeste hit i vores havnekøkken er bananpandekager. Helt tilfældigt fandt jeg en opskrift på Food TV og tænkte det lød meget lækkert. 

Så i forrige uge gik Mads og jeg i krig i køkkenet og allerede efter første forsøg kom vi på bananpandekage fanholdet.

Opskrift:

Du skal bruge: 2 bananer, 3 æg, 65 gram mel, 65 gram havregryn, 1 tsk. vanilje og kanel samt lidt salt. Bemærk ingen sukker 😉

-Mos bananerne i en skål (og jeg kan afsløre at det er væsentlig lettere at mose modne bananer)

-Tilsæt herefter æggene og brug et piskeris til at røre det sammen med

-tilsæt havregryn, mel og krydderier og rør godt rundt igen

-steg pandekagerne et par minutter på hver side

Når vi putter bananpandekage massen på panden, bruger vi en spiseske. De får en god størrelse, hvis hver pandekage består af 2 små spiseskefulde. Og så kan der 4-5 stykker på panden ad gangen.

Efter at have bagt bananpandekagerne nogle gange har vi også fundet ud af at man godt kan putte lidt flere havregryn i. Så nu jusser vi os lidt frem med hvor meget der skal i. Vi kan nemlig godt lide smagen af både vanilje og kanel, så her bruger vi også lidt mere end en teskefuld. Men ellers er det jo bare at prøve dig frem.

Bananpandekager til morgenbordet og madpakken

Spiser vi dem til morgenmad, hælder vi flydende honning på. Men banapandekagerne er også super gode at have med i madpakken til f.eks. en formiddags snack, da de mætter rigtig godt. Vi er begyndt at bage en lidt større portion, for bananpandekagerne kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage. Og de smager fortrinligt uanset om de serveres lune eller kolde.

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

6 Comments

  1. Lise
    02/05/2017 / 15:05

    Dem må jeg prøve ?

    • Louise
      Forfatter
      02/05/2017 / 16:59

      Glæder mig til at høre hvad du synes 😉

    • 02/05/2017 / 07:00

      Ja, de smager rigtig godt 😉 Du bruger dem måske efter træning eller ?

      • 02/05/2017 / 23:53

        Nej det har jeg faktisk ikke prøvet endnu.. Vi har nogen gange lavet dem til morgenmad i weekenden. 😀