fbpx

Afslappende weekend

Efter et travlt forår er vi nu ved at lande og er lige ved at sige “farvel” til en afslappende weekend uden aftaler med andre end os selv. Og vi har nydt vores afslappende weekend på det groveste.

Fredag aften på Ve’ Kajen
Burgermenu på spisestedet Ve' Kajen
Burgermenu på spisestedet Ve’ Kajen

Lettere bombede landede vi begge i Englandsgade i fredags ved hhv 16.30 og 17.15 tiden med en travl uge på ryggen. Vi havde aftalt, at aftensmaden enten blev indtaget hos Ve’ Kajen eller hvis vejret var dårligt, så ville den stå på take away. Heldigvis artede vejret sig og det betød et besøg på Ve’ Kajen. Spisestedet Ve’ Kajen er næsten lige åbnet og ligger  Englandsgade 30, ikke langt fra os. Vi valgte deres burgermenu inkl. pommes frites til 115 kr. Et valgt vi på ingen måde fortrød, for det er en af de bedste burgere jeg længe har fået. Kødet er kroghængt i 20 dage og det gør, at det er saftigt og lækker også efter en tur på grillen. Lækre pommes til med hjemmelavet mayonnaise med valnød og pesto og hertil en kold Albani 1859. Det er en ret fed måde at starte weekenden på 🙂 Og langt fra sidste gang vi tager på Ve’ Kajen.

En aktiv lørdag

Lørdag bød på en tiltrængt oprydning i skabe, tøj, papirer, blade og bøger m.v.. Så jeg tror Genbrugsstationen bliver glad for vores bidrag. Og ja det er træls at rydde op, mens det står på! Men dejligt efterfølgende at kunne sætte check-tegn ved oprydning på to-do listen.

bruschetta a la Mads
bruschetta a la Mads

Hjemmelavet bruschetta a la Mads, en kotelet på grillen, et par kolde øl og en lakridsis til dessert lørdag aften. Så fik vi da lige blæst de kalorier, der var brændt af på vores eftermiddags gåtur, på igen :-).

Heavy rain lørdag aften
Heavy rain lørdag aften

Heldigvis holdt det tørvejr i løbet af dagen og Odense havn blev først ramt et gedigent regnvejr lørdag aften ved 19 tiden. Men så er det jo bare hyggeligt at opholde sig indendøre, når det vælter ned med vand. Og havde det ikke blæst, så kunne vi nok at sat os ud på vores terrasse. Det plejer vi at kunne, når det regner “lige ned”, da ovenboens terrasse agerer loft på vores terrasse.

Vi sluttede lørdagen i vores afslappende weekend af med en lang-gaber af en EM fodbold kamp på tv før der udsolgt og dømt godnat.

Gang i løberiet igen
Dagens resultat på Endomondo
Dagens resultat på Endomondo

Søndagen startede vi med scrambled eggs, tomat og bacon og efter lidt avislæsning, så kom løbetøjet og løbeskoene på. Vi har ikke været så aktive motionsmæssigt de sidste par uger gr. lange arbejdsdage. Men i dag fik vi gang i løberiet igen og tilbagelagde i alt 6 km med skiftevis at løbe og gå 500 mtr. So we’re back om track og har genoptaget vores nytårsfortsæt.

Hjemmebagte boller med forsk. kerner
Hjemmebagte boller med forsk. kerner

Og så var energi niveauet ligesom i top, så det blev også lige til lidt hjemmebagte boller. Vi snyder lidt på vægten og bruger en færdigblanding fra Finax (kan købes i bl.a. Føtex) og den pepper vi så op med lidt chia frø, solsikkekerner, rugflager og græskarkerner for at gøre bollerne endnu mere sunde. Her til venstre kan du se en af de 22 boller. Og jeg indrømmer – jeg fik hjælp af Mads 🙂

 

 

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

1 Comment

  1. 28/06/2016 / 21:56

    Sikken en positiv artikel, mvh Mads