9 sjove facts om mig

Juli sløvhed og de fleste kolleger og venner er sendt på ferie, så alt er stille og roligt på havnekajen. Ikke en gang vejret gider at være specielt sommer agtigt. Men anyway det satte så lige nogle tanker i gang hos mig om en ny type indlæg. Nemlig sådan et med sjove facts. Og forhåbentlig bliver det en tilbagevendende begivenhed. For jeg elsker nemlig selv at læse den slags indlæg.

Under billedet kommer der 9 sjove facts om mig.

9 sjove facts om mig
9 sjove facts om mig

jeg elsker kakaomandler. De bedste er dem fra Søstrene Grene. Jeg kører gerne en pose ned i løbet af ganske få minutter

i betragtning af at jeg er født og opvokset på en grisefarm i det nordjyske, så er jeg i dag meget lidt glad for dyr

jeg har mødt min søde kæreste til ishockey. Og de første 4-5 år vi kendte hinanden havde vi faktisk sæsonkort til Odense Ishockey Klubs hjemmekampe

jeg drikker aldrig kaffe derhjemme på hverdags morgner. Til gengæld er noget af det allerførste jeg gør, når jeg er mødt ind på arbejde, at hente en kop kaffe

jeg elsker solnedgange; som i virkelig elsker. Min kamerarulle er fuld af smukke gule, orange og røde solnedgange – og adskillelige kopier af hver vinkel!

jeg har investeret i nogle forskellige krystalsten. Dem går jeg rundt med hver dag i et lønligt håb om de hjælper mod min tinnitus ting

Havne facts

selvom jeg bor på en havn og derudover også har et havnebad i min baghave, så er jeg faktisk ikke den store vandhund

jeg bli’r nok aldrig en ‘klima-tosse’, men jeg er sgu begyndt at samle affald op efter andre og smide det i affaldsstativerne – primært her på havnen

jeg elsker min tur hen langs havnekajen om morgenen når jeg går på arbejde. Så kan de næsten smide hvad som helst i hovedet på mig, når jeg kommer på arbejde. Jeg har endnu ikke gjort det, men enkelte gange har jeg haft lyst til at gå tilbage og gå turen én gang til 🙂

Det var 9 facts om mig. Har du sjove facts om dig selv, så skriv dem endelig i kommentar feltet herunder.

Jeg er glad for at du læser med på min blog og du er velkommen til at skrive kommentarer under mine blogindlæg og/eller på mine opslag på mine øvrige profiler på BloglovinInstagram, Facebook og Pinterest

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 17 idéer til en kærestedate

Du får også tips til hvordan jeg håndterer tankemylder og stress og hvordan jeg som 50+ prøver at balancere sunde vaner og livsnyderi med fokus på yoga, løb, sund mad og masser af positive oplevelser, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.