fbpx

Ordet der skal guide mig i 2018

Som nogle af jer måske læste på bloggen for en lille uges tid siden har jeg i 2018 valgt at droppe diverse nytårsfortsætter. I stedet har jeg ladet mig inspirere af Jeanette fra Letsblogsomeshit.dk og valgt ét ord. Ordet der skal guide mig i 2018.

Processen har faktisk været svær; det der med at skulle “capture” et helt år med ét ord. Men jeg valgte at udfordre mig selv med at finde ét ord, som skal guide mig igennem 2018. Og indrømmer gerne, at jeg har tænkt så det brager de sidste dage. I mit forrige indlæg kan du læse mere om mine indledende tanker.

Jeg har haft en del ord oppe at vende: ildhu, nærvær, kvalitet, accept, pyt, fordybelse, mod, engagement, mindfulness. Men jeg er faktisk endt med at vælge det første ord, der faldt mig ind, da jeg besluttede mig for at udfordre mig selv. 

Ordet der skal guide mig i 2018:

Det ord, der skal guide mig i 2018, har jeg valgt skal være “autentisk“. 

For mig betyder “autentisk” at være tro mod og at tage udgangspunkt i mig selv og ikke lade mig styre af hvad andre forventer af mig. Bum Karla!

Noget med at droppe flinkeskolen og pligtfølelsen og sige hej til mig. At mærke efter hvad jeg (og min dejlige kæreste Mads) har brug for. Og hvis det så kolliderer med andres forventinger, ja så er det bare ærgerligt Sonnyboy!

Og jeg synes egentlig også selv,  at autentisk rummer nogle elementer fra nogle af de andre ord jeg har haft oppe at vende. Det kommer også til at handle også om at være i nuet, at acceptere og fordybe sig og om kvalitet.

Jeg ved selvfølgelig godt, at når jeg tilvælger mig selv, vil jeg i nogle situationer også indirekte fravælge nogen eller noget. Det bliver selvfølgelig også lidt angst provokerende. Derfor kommer jeg nok også til at bruge januar (og måske februar) til at træne “hej til mig og nej til flinkeskolen” 🙂

Men her tror jeg så måske, at det der med at have valgt ét ord for 2018 hjælper mig til at holde fast. Og jeg skal sgu nok lykkes. For jeg har heldigvis en hel del nordjysk fightervilje og stædighed indbygget i mine gener.

Margrethe var ved at overhale indenom:

I øvrigt var vores dronning lige ved at få mig til at vælge et helt andet ord efter jeg havde hørt hendes nytårstale i søndags. Jeg er helt vild med ordet “unyttig”, som hun bad os danskere om at være en gang i mellem. 

»Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt*,« lød det fra vores dronning. 

Derfor har jeg besluttet mig for, at vælge et – skal vi kalde det – støtteord til autentisk. Mit 2018 skal udover autentisk også være unyttigt.

Det betyder, at der i mit nye år skal være masser af fokus på og plads til andre ting end de praktiske. Jeg tror nemlig, at det er rigtig sundt at være unyttig i vores efterhånden ret så digitale verden. Så jeg vil prøve at bevæge mig mere over i den analoge verden. Gå en tur, løbe, gætte kryds og tværs og finde tegneblyanterne frem. Og så er der sikkert også en masse nye ting jeg skal i gang med at prøve.

Så “Way to go Margrethe!” – tak for inspirationen!

*Du kan læse dronning Margrethes tale bl.a. hos Berlingske her.

Du kan naturligvis også følge mig på Instagram og Facebook

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

7 Comments

  1. 08/01/2018 / 13:45

    Det er et rigtig godt ord du har valgt 🙂
    Min veninde valgte at leve efter samme ord for nogle år siden (dog ikke i forbindelse med nytåret, men fordi hun blev opmærksom på at hun ikke var “autentisk”, og egentlig blot lod sig styre af andres ønsker), og det har gjort en kæmpe forskel for hende.

    Simone
    Microcut.dk

    • Louise
      Forfatter
      08/01/2018 / 15:38

      Tak for din søde kommentar?? Og dejligt at høre at din veninde har haft go’e erfaringer med at have fokus på at være mere autentisk?
      Bedste hilsner fra
      Louise

  2. 06/01/2018 / 00:06

    Wow et nice indlæg og nogle skønne tanker du har omkring dine ord.. Glæder mig til at følge med her i det nye år og se om dine ord giver dig noget særligt..

    Knus Jeanette <3

    • Louise
      Forfatter
      06/01/2018 / 10:11

      Tak for de pæne ord – og ja det bliver et spændende nyt år. Og er også selv spændt på at se hvad det med at lade sig guide af ét ord giver mig.

      Knuz fra Louise

  3. 03/01/2018 / 12:40

    Det lyder som nogle virkelig sunde overvejelser du har gjort dig! Og rigtig lækkert ord – også unyttig. Hun har jo egentlig ret hende vores kloge dronning – nogle gange skal vi gøre ting, bare for at gøre dem – fordi vi kan lide det.

    Jeg glæder mig til at følge med i dit 2018 med dit valgte ord 🙂

    • Louise
      Forfatter
      03/01/2018 / 16:25

      Tusind tak for dine søde kommentarer? og glæder mig til at se hvad du vil lade dig guide af her i 2018?
      Kh
      Louise