Aktiviteter på Byens Ø

Kontakt theharbourgirl
Kontakt theharbourgirl

Aktiviteter på Byens Ø – den miderste ø i Odense havn beliggende overfor Promenadebyen – er blevet flere i løbet af 2015 og herunder har jeg beskrevet nogen af aktiviteterne. Nederst på siden finder du en komplet liste og et oversigtskort.

Haj udstilling:

Odense Zoo har lejet den første (røde) bygning af kommunen og bruger den p.t. til deres udstilling om hajer: Planet Shark.

Udstillingen indeholder modeller af hajer i naturlig størrelse, hajtænder, dykkerbure, flænsede dykkerdragter samt masser af informationer om hajer og deres liv på plancher og dokumentarfilm. Og mon ikke der også afkræftes en fordom eller to. Plabet Shark udstillingen slutter i påsken 2016.

Køb billetter og læs mere på Info om haj udstillingen

Padle tennis:
Padle tennis bane

Padle tennis bane

Padle tennis er en forholdsvis ny sport og består af  80% tennis og 20% squash. Det er ikke så hårdt som tennis, men er god motion og kan spilles af personer i alle aldre.

Det spilles med et bat (a la det bat man bruger i bordtennis) og en tennisbold og man kan spille 2 eller 4 personer ad gangen. På Odense havn kan du spille det på den udendørs bane, der er omgivet et “hegn” hele vejen rundt, så man slipper for at skulle i vandet og hente bolden. 

Man bestiller tid online på book padel bane

Contained art:

På Byens Ø er der opstillet 6 containere, der fungerer som værksted for 6 lokale kunstnere. Derudover er der en udstillingsbygning, hvor man kan se kunstnernes værker den sidste søndag i måneden  fra den 1. mats til d. 1. november fra kl. 12-16. Og måske er du også heldig at få lov til at kigge dem over skulderen i deres container, når de arbejder.

Læs mere om kunstprojektet Contained art

Fodboldfabrikken:Skilt til Fodboldfabrikken

Holder til i den grønne hal på Byens Ø og har 3 mindre fodboldbaner i kunstgræs. Her er det muligt at booke en bane med vennerne en times tid og hygge jer bagefter.

Der er omklædningsrum, bad og toiletter og et lille klubhus med mulighed for at købe koldt og varmt til ganen og fladskærm, så det er muligt at nyde en fodboldkamp fra sofaen, når du har givet den gas med dine venner nede i hallen.

Book bane på Fodboldfabrikken

Odense Minigolf:

Minigolf

Foran fodboldfabrikken finder du en flot minigolf bane med 18 filtbaner. Banen blev brugt til VM i Minigolf i 2 Arena Fyn i 2009. Minigolfbanen er åben fra maj til september (dog ikke tirsdage) og kan frit benyttes udenfor åbningstiden. Det er Odense Putter Team, der står for udlejningen af banen i åbningstiden.

Læs mere om priser og bookning på Odense Putter Team

 

 

Komplet liste over aktiviteterne på Byens Ø samt oversigtskort: Oversigtskort over aktiviteter på Byens Ø